Nævnet stadfæstede i februar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Pakistan, født i 1979, samt et barn. Indrejst i juni 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde haft politiske aktiviteter. Hun søgte først asyl godt to måneder efter indrejsen i Danmark. Hun havde ikke haft konflikter med de pakistanske myndigheder og var udrejst legalt på eget pas. Hun havde som asylmotiv påberåbt sig, at hendes far og to brødre i 2003 var blevet dræbt af medlemmer af Muslim League, fordi faderen ikke længere ønskede at støtte partiet. Endvidere havde en bror og dennes ægtefælle været udsat for røveri formentlig begået af samme gerningsmænd. Forholdene var anmeldt til myndighederne, som dog ikke havde opklaret sagerne. Ansøgeren havde hørt, at gerningsmændene havde truet med at slå hele familien ihjel, og hun frygtede derfor for sit liv ved tilbagevenden til Pakistan. Uanset om ansøgerens forklaring lagdes til grund, anså nævnet det ikke for sandsynliggjort, at ansøgeren havde været konkret forfulgt. Nævnet havde herved lagt vægt på, at ansøgeren efter drabet på faderen og brødrene havde kunnet opholde sig på bopælen frem til udrejsen uden at have været udsat for overgreb. Nævnet fandt endvidere, at det af ansøgeren påberåbte asylmotiv vedrører kriminelle forhold, som ikke var asylrelevante, og som ansøgeren måtte henvises til at søge de pakistanske myndigheders beskyttelse imod. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Pak/2005/2
