Nævnet stadfæstede i februar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan, født i 1973. Indrejst i juni 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde haft politiske aktiviteter. Han var udrejst legalt og havde ikke haft konflikter med de pakistanske myndigheder. Ansøgeren havde som asylmotiv anført, at han som sunni-muslim var konverteret til shia-muslim og sympatiserede med bevægelsen Tarek-e-Islami. Efter hans udrejse fra Pakistan var stridighederne mellem sunni- og shia-muslimerne tiltaget. Således var hans to onkler og to fætre blevet dræbt, og han risikerede at blive dræbt ved tilbagevenden. Ansøgeren havde ifølge sin forklaring ikke haft særlige aktiviteter for den shia-muslimske bevægelse. Han havde heller ikke været udsat for overgreb, bortset fra nogle trusler, som ikke var blevet realiseret. Nævnet måtte derfor lægge til grund, at ansøgerens asylmotiv vedrørte de generelle forhold for shia-muslimer i Pakistan. Nævnet anså ikke de generelle forhold for shia-muslimer, herunder konverterede sunni-muslimer, i Pakistan for asylbegrundende. Ansøgeren opfyldte derfor ikke betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Pak/2005/1
