Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Nævnet stadfæstede i marts 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan, født i 1975. Indrejst i oktober 2001. I 2000 skrev ansøgeren, der er homoseksuel, en artikel om sin homoseksualitet. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren som begrundelse for sin ansøgning om asyl havde henvist til, at han var forfulgt af Sipah-e-Sahaba og Lashkar Tayiba på grund af hans artikel og hans homoseksualitet. Uanset om disse organisationer, der nu er forbudte i Pakistan, måtte have rettet henvendelse til ham, fandt Flygtningenævnet ikke, at der var tale om forfølgelse i udlændingelovens § 7’s forstand, ligesom ansøgeren ville kunne henvises til at søge myndighedernes beskyttelse mod disse organisationer. Selve den omstændighed, at ansøgeren er homoseksuel, fandtes ikke at kunne give grundlag for asyl. Det fandtes endvidere ikke af ansøgeren sandsynliggjort, at ansøgeren, uanset den af ham udfærdigede artikel, havde bragt sig i myndighedernes søgelys, idet nævnet ikke kunne lægge til grund, at artiklen var udbredt i væsentligt omfang, og at en henvendelse fra politiet til moderen i marts 2001 skyldtes artiklen. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at vel er homoseksualitet strafbart i Pakistan, men tolereres ikke desto mindre i mange dele af landet. Flygtningenævnet fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved sin udrejse fra Pakistan var asylbegrundende forfulgt, eller at han ville være i risiko herfor ved en tilbagevenden. Pak/2004/1
