Nævnet stadfæstede i juni 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2005.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk punjabi og sunnimuslim fra Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel ved en tilbagevenden til Pakistan, idet han frygter fire magtfulde politiske personer, som han drev forretning med. Han frygter ligeledes at blive slået ihjel af de mennesker, som han skylder penge, i forbindelse med forretningens konkurs. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at de politiske personer sørgede for, at han fik kontrakter med det offentlige, en god betaling herfor og at der i øvrigt ikke var problemer med byggetilladelserne. Da militæret overtog magten i Pakistan i 1999, blev de fire politiske personer anholdt og mistede deres politiske positioner. Ansøgeren befandt sig i England, da militæret overtog magten. De fire personer kontaktede ansøgeren med henblik på at fortælle ham, at han ikke skulle vende tilbage til Pakistan, da der ville være risiko for, at de fire personer ville blive afsløret for deres involvering i korruption. Efter et par måneder kunne ansøgeren ikke forlænge sit visum i England, og blev derfor nødt til at vende tilbage til Pakistan. Ansøgeren blev ved tilbagevendelsen til Pakistan indkaldt til møde med de fire personer men blev imidlertid tilbageholdt af de fire personer i halvanden måned. Ansøgeren oplyste de fire personer om, at der var gæld i virksomheden, og de fire personer svarede hertil, at de gerne ville hjælpe, såfremt de ikke blev sat i forbindelse med virksomheden. De fire personer bad endvidere ansøgeren om at udrejse af Pakistan under forudsætningen af de fire personer tog sig af ansøgerens familie samt gælden. Ansøger udrejste til Sydkorea i 2002. Under ansøgerens ophold i Sydkorea modtog ansøgerens familie trusler fra de fire personer samt andre personer, som ansøgeren skyldte penge. Ansøgeren rejste tilbage til Pakistan i 2004. Ansøgeren har hertil oplyst, at ansøgeren inden for en måned efter sin tilbagevenden blev kidnappet af personer med forbindelse til de fire politiske personer, hvor ansøgeren blev tilbageholdt i en halvanden til to måneder. Ansøgeren oplyser hertil, at han blev løsladt efter ansøgerens familie forsikrede de fire personer om, at ansøgeren ville udrejse af Pakistan og ikke ville genere de fire personer længere, hvorfor ansøgeren udrejste af Pakistan 2005. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker særligt, at ansøgeren efter sin forklaring har opholdt sig cirka 13 år i Danmark uden at søge asyl. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hans familie fortsat befinder sig i Pakistan. Han har forklaret, at hans familie har været udsat for trusler, men ikke for egentlige overgreb i den efterhånden meget lange periode han har opholdt sig i udlandet. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende på væsentlige punkter vedrørende centrale forhold omkring sin konflikt i Pakistan. Således har han forklaret, at han blev tilbageholdt i 1999 og at han seks til otte måneder senere udrejste til Korea, jf. referat af samtale af [vinter] 2018 side 7. Senere har han forklaret, at han udrejste i 2002. Dette stemmer tilsyneladende også overens med oplysningerne i ansøgerens pas. Foreholdt disse uoverensstemmelser under mødet i Flygtningenævnet har ansøgeren ikke kunne give nogen overbevisende forklaring herpå. Ansøgeren har heller ikke kunne give nogen overbevisende forklaring på hvorfor han ikke har søgt om myndighedernes beskyttelse mod de kreditorer som han har oplyst har truet ham. Flygtningenævnet bemærker, at disse kreditorer, modsat de fire politikere, ikke efter det oplyste er særligt indflydelsesrige. Ansøgeren har endvidere ved samtalen af [vinter] 2018 forklaret, at han under sin anden tilbageholdelse ikke talte med nogen af de fire personer, jf. referat af samtale af [vinter] 2018 side 9. Det fremgår også af ansøgerens advokats indlæg til mødet i Flygtningenævnet, at alle fire politikere på dette tidspunkt var udrejst af Pakistan. Under mødet i Flygtningenævnet forklarede ansøgeren imidlertid, at han talte med en af dem. Selv hvis ansøgerens forklaring om dennes konflikt blev lagt til grund, finder Flygtningenævnet det usandsynligt at eventuelle beskyldninger om korruption begået for cirka 20 år siden i sig selv skulle kunne medføre, at ansøgeren derved ville komme i risiko for asylbegrundende overgreb. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” paki/2018/5/GJEY
