Nævnet stadfæstede i juni 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk baloch og sunni muslim fra Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive slået ihjel af de samme mennesker, som har slået hans bror ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans lillebror blev kidnappet [i efteråret] 2014 og slået ihjel af kidnapperne [3 dage efter]. Kidnapperne krævede først løsepenge samme dag, som de kidnappede ansøgerens bror, og efterfølgende oplyste ansøgerens far, at de havde slået ansøgerens bror ihjel, fordi de mistænkte faren for at være medlem af det politiske parti Peoples Aman Committee (PAC). To til tre dage efter, at kidnapperne havde ringet til ansøgerens far sidste gang, kom der om natten nogle personer til deres families bolig og affyrede skud. Syv til ti dage efter, at der blev affyret skud ved deres bopæl, rejste ansøgerens familie til Abu Dhabi. Ansøgeren opholdt sig i Australien i forbindelse med sit studie under hele ovenstående episode. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring forekommer konstrueret til lejligheden. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at han og hans familie aldrig har været politisk aktive, men at mordet på hans bror skulle være politisk motiveret. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om konflikten er helt overordnet, uden detaljer og uden logisk sammenhæng. Ansøgeren har dertil ikke kunne forklare nærmere om helt centrale dele af asylmotivet herunder om, hvorfor broderen blev kidnappet, hvordan hans far skaffede pengene til løsesummen, og hvordan løsesummen blev betalt, hvortil kommer, at det forekommer mindre sandsynligt, at familien betalte alle de midler, de angiveligt var i besiddelse af, til kidnapperne uden at sikre sig samtidig udlevering af broderen. Nævnet finder endvidere, at selve kidnapningsmetoden tillige forekommer mindre sandsynlig. Det forekommer således mindre sandsynligt, at kidnapperne skulle slå broderen ihjel efter at have modtaget en større løsesum på meget kort tid, når de i stedet kunne kræve flere penge eller holde denne mulighed åben. Nævnet har i forbindelse med troværdighedsvurderingen endvidere tillagt det en vis betydning, at ansøgeren opholdt sig i Australien, da drabet på broderen fandt sted, og at han ikke ansøgte om asyl der, samt at han først opholdt sig ca. 1½ måned i Danmark, før han ansøgte om asyl, ligesom han aktivt annullerede sin mulighed for at indrejse i Australien, før han vidste, om han havde opnået et opholdsgrundlag i Danmark. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til at uddybe den angivelige konflikt eller placere sig selv som en del af konflikten. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge ansøgerens forklaring om konflikten i Pakistan til grund for sagen. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” paki/2016/9/SLH
