Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk punjabi og kristen af trosretning fra [J], Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive slået ihjel af Taliban, idet han har haft problemer med dem siden 2009. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han indtil 2009 ejede og drev en internetcafe i [AK]. Ansøgeren modtog som følge heraf trusselsbreve fra den lokale koranskole, hvoraf fremgik, at hans internetcafe var imod sharia og dermed ulovlig. [I foråret] 2009 om natten eksploderede en bombe i ansøgerens internetcafe. På et ukendt tidspunkt, få måneder efter bombningen af ansøgerens internetcafe, flyttede han til Peshawar. I Peshawar blev ansøgeren tilknyttet [A] kirken, hvor han var medlem af en mindre gruppe af personer, som hjalp med vedligeholdelse og drift af kirken. [I efteråret] 2013 blev der sprængt to selvmordsbomber ved kirken, mens folk var på vej ud af kirken efter gudstjeneste, hvorved mange blev slået ihjel. Ansøgeren opholdt sig inde i kirken, hvor han sammen med præsten var ved at lukke ned efter gudstjenesten. Ansøgeren hjalp herefter med oprydningen indtil sent om natten. Efter angrebet på kirken gik ansøgeren i gang med at arrangere, at folk fra menighederne selv skulle holde vagt omkring kirker i hele området. Som følge heraf modtog ansøgeren på flere ukendte tidspunkter trusler via sms. [I foråret] 2014 stod ansøgeren og hans ven, [JM], vagt ved [A] kirken inden gudstjenesten. Der blev affyret skud mod ansøgeren og [JM] fra en bil, og [JM] blev ramt og afgik ved døden. Næste dag modtog ansøgeren et telefonopkald fra en ukendt person, som sagde, at denne gang var ansøgeren heldig, men næste gang skulle han være forberedt. Ansøgeren udrejste herefter af Pakistan [i sommeren] 2014. Ansøgeren har efter sin egen forklaring vedgået, at bombeeksplosionen [i efteråret] 2013 ikke var rettet mod ham personligt. Efter de foreliggende oplysninger, herunder ansøgerens egen forklaring, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke fremstår som et særligt profileret medlem af den kristne menighed, men alene som et almindeligt aktivt menigt medlem. Ansøgeren har selv oplyst, at han bortset fra nogle sms-trusler, som han ikke tillagde særlig vægt, og en enkeltstående telefonisk trussel aldrig er blevet opsøgt personligt i anledning af kristne aktiviteter og heller ikke blevet truet eller overfaldet. Hertil kommer, at ansøgeren efter skudepisoden [i foråret] 2014 var i stand til at opholde sig i hjemlandet frem til udrejsen [i sommeren] 2014, og at han i samme periode var i stand til at afvikle sin forretning, og at han heller ikke i denne periode blev truet eller opsøgt på anden måde. Endvidere er der heller ikke oplysninger om overgreb eller trusler mod familien efter ansøgerens udrejse. Bombesprængningen af ansøgerens internetcafé i 2009 kan ikke i sig selv begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Ifølge ansøgerens egen forklaring var angrebet rettet mod selve aktiviteterne i internetcaféen, idet sådanne aktiviteter af nogle yderliggående islamiske kredse anses som uislamisk. Dette bestyrkes af, at eksplosionen fandt sted om natten og der ikke var personer til stede. Ansøgeren modtog efter sprængningen heller ikke yderligere henvendelser i form af trusselsbrev eller lignende i anledning af denne aktivitet. Ved vurderingen af ansøgerens forhold er det videre tillagt vægt, at ansøgeren har forklaret upræcist om de ovenfor nævnte fem til seks sms-trusler, herunder hvornår han modtog dem og hvem de kom fra. Vedrørende de to trusselsbreve dateret ”7/8-07” lægges det efter ansøgerens forklaring for Flygtningenævnet til grund, at der er tale om breve tilsendt [A] kirken, og at de alene er vedlagt som eksempler på sådanne henvendelser. Sammenfattende finder Flygtningenævnet, at de af ansøgeren anførte begivenheder, som er gjort gældende til støtte for det påberåbte asylmotiv, må antages at være udslag af de generelt vanskelige forhold for kristne i Pakistan. Vedrørende skudepisoden skal det særligt bemærkes, at denne alene har været begrundet i ansøgerens funktion som vagtpost på det pågældende tidspunkt og ikke kan antages at være rettet specifikt mod ansøgeren som person. Dette underbygges af, at hverken ansøgeren eller hans familie som ovenfor anført i øvrigt er blevet truet eller overfaldet under opholdet i hjemlandet. Idet oplysningerne om de generelt vanskelige forhold for kristne i Pakistan ikke kan føre til nogen ændret vurdering, kan det herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren har været forfulgt ved udrejsen, eller at han ved en tilbagevenden til Pakistan risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere kan det ikke antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet skulle være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” paki/2016/5/LOD
