Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk punjabi og sunnimuslim fra […], Pakistan. Ansøgeren sympatiserer med Pakistan Peoples Party (PPP). Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgeren har som asylmotiv i forhold til Pakistan henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive slået ihjel af fjender til familien som følge af en gammel familiefejde. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive anholdt, dømt eller slået ihjel af politiet på grund af falske anmeldelser, samt på grund af fjendernes tilknytning til politiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv i forhold til Pakistan oplyst, at hans familie i mange år tilbage har haft en fejde med en anden familie, og at flere af ansøgerens familiemedlemmer er blevet slået ihjel som følge heraf. [I sommeren] 2013 blev ansøgerens farbroder [F] slået ihjel af fem-seks personer fra den anden gruppe, idet de kom kørende til hans landsted på motorcykler og skød ham. I den forbindelse blev ansøgeren og de øvrige fem-syv tilstedeværende personer truet og lukket inde i et værelse. Herefter har ansøgeren oplevet skudveksling mellem medlemmer fra sin familie og modstanderne en-to gange om ugen. Ansøgerens hus er i den forbindelse blevet ramt af skud. Ansøgeren har videre oplyst, at han [i foråret] 2014 blev anholdt på sin bopæl af fire-fem politibetjente. Ansøgeren var tilbageholdt i cirka fire dage og blev derefter overført til et fængsel. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren udsat for fysiske overgreb. Han var fængslet i omtrent en måned, og [i sommeren] 2014 blev han frikendt for medvirken til drab. [To dage senere] blev ansøgeren løsladt. Et par dage efter løsladelsen blev ansøgerens bopæl opsøgt af politiet, fordi straffesagen mod ham var anket. Ansøgeren var ikke hjemme, og politiet efterlod en anholdelsesbegæring. Politiet opsøgte ansøgeren i alt fire-fem gange, inden han udrejste af Pakistan [i sommeren] 2014. Ansøgeren har endelig oplyst, at hans broder blev anholdt et par dage efter ansøgerens egen anholdelse i 2014 på grundlag af en anmeldelse fra 2011, og at denne anholdelse er en følge af den bestående familiefejde. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet usande oplysninger om sin identitet og om sin flugt fra Pakistan, ligesom ansøgeren har fortiet, at han har fået udstedt pakistansk pas, senest i 2011, og at han i 2003 fik opholdstilladelse i Italien og har tidsubegrænset arbejdstilladelse samme sted. Uagtet ansøger måtte have overværet drabet på sin onkel i [sommeren] 2013, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han er personligt forfulgt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke personligt er blevet opsøgt af sin onkels drabsmænd i perioden indtil sin udrejse i [sommeren] 2014. Ansøgeren har heller ikke sandsynliggjort, at han er efterstræbt af myndighederne. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren, efter at have fået opholdstilladelse i Italien i 2003, på ny tog ophold i Pakistan i 2006 i en måned, igen fra 2009 til 2011 og fra [efteråret] 2012 til [sommeren] 2014, ligesom han hver gang ind- og udrejste legalt på sit pakistanske pas, senest i [sommeren] 2014. Selv om en broder til en af [FA]s drabsmænd måtte opholde sig i Italien, har ansøgeren ikke været udsat for konkrete trusler eller overgreb fra denne. Ansøger har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” paki/2016/4/chk
