Nævnet meddelte i oktober 2016 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk jat fra Pakistan. Ansøgeren er tidligere muslim af trosretning. Ansøgeren har som nyt asylmotiv henvist til, at han efter Flygtningenævnets afgørelse [fra begyndelsen af] 2014 rejste tilbage til Pakistan, og at han er konverteret fra islam til kristendommen. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har rejst tilbage til Pakistan i slutningen af 2015, som forklaret af ham. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren har forklaret upræcist med hensyn til rejserute, finansiering og selve opholdet i Pakistan. Der kan på denne baggrund ikke lægges nogen vægt på de fremlagte dokumenter fra parlamentsmedlemmet og hospitalet. Hertil kommer, at ansøgeren under den tidligere asylsag fremlagde dokumenter, som vurderedes at være uægte. Flygtningenævnet kan derfor ikke imødekomme en principal påstand om hjemvisning af sagen til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnets flertal lægger vægt på, at ansøgeren, der blev døbt [i sommeren] 2014, nu gennem en længere periode har deltaget i kirkelige handlinger og undervisning i kristendommen, og at han har udvist et betydeligt kendskab til den kristne tro. Endvidere må det efter det foreliggende antages, at ansøgeren vil leve sit liv som åben kristen. Uanset at ansøgeren på nogle punkter har forklaret upræcist om sine forhold, kan Flygtningenævnets flertal efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold, herunder hans fremtræden for nævnet, lægge til grund, at ansøgeren reelt er konverteret til kristendommen. Når der henses til de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene for kristne konvertitter i Pakistan, lægges det til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” paki/2016/11/ceb
