Nævnet stadfæstede i september 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk rajpoot og sunni-muslim fra Punjab, Pakistan. Ansøgeren har været medlem af Peoples Party i Pakistan. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Pakistan frygter at blive slået ihjel af personer fra Muslim League eller den agent, der hjalp ham til Sverige, og som siden tvang ansøgeren til at arbejde for sig. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at både ansøgeren og ansøgerens fader var medlemmer af partiet Peoples Party. Ansøgerens fader var sekretær for det lokale medlem af det nationale parlament. Ansøgeren meldte sig ind i partiet i 2011 og deltog i demonstrationer i forbindelse med valget i 2013. Over for Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han var sekretær for partiets ungdomsafdeling i Lahore. På en ukendt dato i begyndelsen af 2013 var ansøgeren sammen med sin fader og nogle andre fra partiet i færd med at forberede et partimøde, da 2-3 personer fra partiet Muslim League kom tilstede og tilkendegav, at Peoples Party ikke havde tilladelse til at bruge pladsen. Selv om de fremviste en tilladelse, truede personerne fra Muslim League dem på livet. Der ankom flere medlemmer af Muslim League - mellem 28 og 30-, og disse personer affyrede skud op i luften, hvorefter ansøgeren og de andre fra Peoples Party måtte forlade stedet. I begyndelsen af 2013 havde ansøgeren været på markedet, da han nær sit hjem blev omringet af 7-8 personer fra Muslim League. De sagde til ansøgeren, at han skulle have en lærestreg, hvorefter de udøvede vold over for ansøgeren. Ansøgeren var efterfølgende på hospitalet. Ansøgeren anmeldte forholdet til politiet to dage efter. Politiet noterede, at uidentificerede personer havde overfaldet ansøgeren, uanset at ansøgeren havde oplyst, hvem der havde overfaldet ham. Ansøgeren modtog efterfølgende trusler fra Muslim League. Ansøgerens søsters svigerfamilie var tilhængere af Muslim League, og de havde igennem en længere periode forsøgt at overtale ansøgeren og hans fader til at skifte parti. Ansøgerens fader blev anholdt flere gange. Ledelsen i Muslim League støttede søsterens svigerfamilie, og partiet fik som følge heraf personer fra partiet til at gå imod ansøgeren og hans familie. På et nærmere angivet tidspunkt i maj måned 2013 var ansøgeren hjemme sammen med sin moder og to søstre, da 8-9 personer fra Muslims League trængte ind på deres bopæl. To af disse personer var fra søsterens svigerfamilie. Personerne spurgte efter ansøgerens fader, som ikke var hjemme. Ansøgeren kom på et tidspunkt ud fra et værelse, hvorefter personerne begyndte at slå på ham. Ansøgerens broder […] kom hjem, mens personerne var i gang med at overfalde ansøgeren, og bad dem om at stoppe. Den ene af personerne blev så vred, at han dræbte ansøgerens søster […] med tre skud. Ansøgeren og hans familie anmeldte drabet på søsteren, men politiet foretog sig ikke noget i sagen. Ansøgeren formoder, at søsterens svigerfamilie var vred på ansøgeren og hans familie, på grund af politianmeldelserne. Ansøgeren og hans familie solgte deres hus en måned efter episoden, og flyttede til en andel bydel, hvor hele familien boede i fire måneder. Herefter opholdt ansøgeren sig i yderligere fire måneder hos agentens familie, før han udrejste. Ansøgeren modtog trusler fra Muslim League over telefonen i juni eller juli 2013, og Muslim League fandt frem til familiens nye adresse. Det var planen, at hele ansøgerens familie skulle flygte, men agenten snød dem, og ansøgeren har i dag ingen kontakt med sin familien Agenten tvang ansøgeren til at arbejde på et rislager i Sydsverige. I august måned 2014 havde agenten taget ansøgeren med til Danmark, og det var i den forbindelse ansøgeren søgte asyl hos det danske politi. På vej mod Sandholmlejren mødte ansøgeren en indisk mand, der genkendte ansøgeren fra rislageret. Denne mand narrede ansøgeren, og bragte ansøgeren tilbage til agenten i Sverige. Agenten var flere gange voldelig over for ansøgeren, men efter nogle uger lykkedes det ansøgeren at undslippe. Ansøgeren anmeldte agenten til det svenske politi. Da ansøgeren var registreret som asylansøger i Danmark, kom han i september måned 2014 retur til Danmark. Den agent, der hjalp ansøgeren til Sverige, har truet ansøgeren med, at hans netværk vil finde ansøgeren i Pakistan, hvis ansøgeren over for de pakistanske myndigheder afslører, at agenten er menneskesmugler. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden, og da ansøgeren endvidere har forklaret divergerende og udbyggende. Ansøgeren har om sin rolle i partiet Peoples Party i asylansøgningsskemaet og under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at han blev medlem i 2011 og herefter udførte forskellige praktiske opgaver for partiet. Under samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at ansøgerens fader i modsætning til ansøgeren var et profileret medlem af partiet. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at ansøgeren var sekretær for partiets ungdomsafdeling i Lahore, og at ansøgeren også selv var et profileret partimedlem. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om baggrunden for, at ansøgerens gifte søster […] opholdt sig hos ansøgerens forældre i maj måned 2013. I asylansøgningsskemaet og under samtalerne med Udlændingestyrelsen har ansøgeren forklaret, at svigerfamilien havde sendt søsteren tilbage på grund af de politiske uoverensstemmelser, og at man forgæves havde forsøgt at opnå forsoning. Under nævnsmødet har ansøgeren forklaret, at søsteren blot var på besøg, og at dette ikke var forårsaget af uoverensstemmelserne. Vedrørende de to politirapporter, der først er fremlagt i forbindelse med nævnsmødet, har ansøgeren forklaret, at han medbragte kopier af de to politirapporter og oversættelser heraf, da han flygtede fra Pakistan, men at agenten tog dem fra ham sammen med ansøgerens pas, id-kort og mobiltelefon. Ansøgeren kunne imidlertid huske en vens telefonnummer, hvilket er baggrunden for, at ansøgeren har kunnet kontakte denne ven, der herefter har fremskaffet nye kopier af to de politirapporter, der angiveligt vedrører de to episoder i januar 2013. Nævnet finder, at ansøgerens forklaring herom forekommer utroværdig. Der er herved blandt andet lagt vægt på, at ansøgeren, uanset at han blev opfordret hertil, ikke over for Udlændingestyrelsen har forklaret om eksistensen af disse rapporter, men derimod forklaret, at han havde medbragt pas og id-kort, og at det var disse to dokumenter, som agenten fratog ansøgeren. Ansøgeren er registeret som asylansøger i Danmark i august måned 2014. Ansøgeren mødte ikke op til asylregistrering i Center Sandholm. Ansøgeren blev af de svenske myndigheder overført til Danmark i september måned 2014. Ansøgeren forklaring om tilbageholdelsen på rislagret og om, hvorledes ansøgeren af en indisk mand blev narret tilbage til agenten i Sverige fremstår særdeles usandsynlig og konstrueret til lejligheden og medvirker til at afsvække ansøgerens troværdighed. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. paki/2015/5.
