Nævnet stadfæstede i juli 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2009. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk pashtun og muslim af trosretning fra Karachi, Pakistan. Ansøgeren har været aktiv for Awami National Party´s (ANP) […] i perioden 1998 til 2004 og været medlem af ANP fra 2004. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at siden han begyndte at studere på universitetet i 2001, er han blevet udsat for chikane og fysiske overgreb af medlemmer af en organisation ved navn […] på grund af hans etnicitet og politiske overbevisning. Ved en tilbagevenden til Pakistan frygter ansøgeren at blive slået ihjel af […], som er en studenterforening under […], som han tillige frygter. Videre frygter ansøgeren at blive udsat for overgreb af Taliban. Ansøgeren har til støtte herfor henvist til, at han i juli 2010 rejste til Karachi for at skaffe dokumentation for de år, han havde gennemført på universitetet. […] 2010 blev to af hans venner angrebet af Taliban. Den ene undslap og ringede efterfølgende til ansøgeren og fortalte ham, at Taliban ledte efter ansøgeren. Herefter udrejste ansøgeren. Taliban har efterfølgende opsøgt ansøgerens familie og spurgt efter ansøgeren. Endelig har ansøgeren som asylmotiv henvist til de generelle forhold for etniske pashtunere. Ansøger har udbyggende og først under nævnsmødet forklaret, at han som medlem af ANP arbejdede som koordinator af møder, demonstrationer og foredrag, ligesom han holdt taler. Ansøger har under samtalerne med Udlændingestyrelsen forklaret, at han var menigt medlem af ANP, mens han under nævnsbehandlingen har forklaret, at han var en del af den lokale partiledelse. Ansøger havde ikke før sin udrejse af Pakistan i 2009 konflikter med Taliban og er ikke personligt blevet opsøgt af Taliban. Først under 3. samtale med Udlændingestyrelsen har ansøger forklaret om Talibans henvendelser til brødrene. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøger er særligt profileret i forhold til Taliban og som sådan heller ikke efterstræbt af Taliban. Når tillige sammenholdes med, at ansøger først søgte asyl, efter at han […] 2013 blev udvist af Danmark, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at ansøger ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Pakistan vil være i risiko for forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” paki/2015/2
