Nævnet stadfæstede i november 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2008. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens forklaring om udrejsen af Nigeria og den videre rejse fra Spanien til Danmark til grund. Nævnet henviste herved til, at forklaringen var svævende og udetaljeret og i sig selv usandsynlig. Det kunne således ikke anses for sandsynligt, at ansøgeren var rejst og var blevet forsynet med falske dokumenter uden nogen form for modydelse. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en ansøger at sandsynliggøre det asylmotiv, ansøgeren påberåber sig. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af, at hun havde afslået at gifte sig med en mand, der havde lånt hendes fader penge. Flygtningenævnet bemærkede i øvrigt, at den konflikt, som ansøgeren påberåbte sig, måtte anses for en privatretlig konflikt, som ansøgeren i givet fald måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse imod. Flygtningenævnet bemærkede endelig, at ansøgeren, hvis hun mente, at hun ikke kunne tage ophold i sin hjemegn, kunne henvises til at tage ophold et hvilket som helst andet sted i Nigeria. Flygtningenævnet fandt således i det hele ikke betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, for opfyldt. Nigeria/2009/6
