Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Koens- og aeresrelateret forfoelgelse - Seksuelle forhold
Kriminelle forhold i hjemlandet
Overgreb
Beviskrav og bevisvurdering U
Nævnet stadfæstede i oktober 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i efteråret 2008. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgerens forklaring var præget af en vis udvikling om de omstændigheder, der belyste den menneskehandel, som hun havde været udsat for. Nævnet fandt ansøgerens forklaring om hendes rejse til Danmark med en angiven person og den omstændighed, at ansøgeren var blevet efterladt på hotellet med en mobiltelefon med besked om at forlade hotellet og at opsøge andre piger på gaden, mindre overbevisende. Videre oplyste ansøgeren først til nævnsmødet, at den angivne person havde voldtaget hende på hotellet. Ansøgeren oplyste, ifølge advokatindlægget, som nye omstændigheder om hendes søsters indkaldelse til en juju-ceremoni og om den telefonkontakt til folkene bag juju-ceremonien, som ansøgerens ven havde foretaget fra Danmark. Endelig oplyste ansøgeren til nævnsmødet om søsterens tilstedeværelse hos juju-folkene og om deres efterfølgende henvendelse til søsteren, som havde givet dem ansøgerens mobiltelefonnummer, hvorefter ”Søster” havde ringet til ansøgeren og afkrævet hende for betaling af 25.000 Euro. Selv om nævnet fandt, at udviklingen i ansøgerens forklaring gav anledning til en vis tvivl om de nærmere omstændigheder, lagde nævnet ligesom Udlændingeservice til grund, at ansøgeren havde været udsat for menneskehandel, og at hun efter ankomsten til Danmark var blevet afkrævet betaling til bagmændene. Det lagdes videre til grund, at ansøgeren i denne forbindelse var blevet udsat for trusler og muligvis voldtaget. Det lagdes videre til grund, at der havde været henvendelse til ansøgerens søster, der havde ansøgerens datter boende, at søsteren havde skiftet bopæl i forløbet, og at datteren havde skiftet skole for at forsøge at undgå kontakt og trusler. Nævnet fandt, at ansøgerens situation var vanskelig, men at der var tale om kriminalitet og udnyttelse af ansøgerens økonomiske trangssituation i Nigeria. Som udgangspunkt måtte ansøgeren derfor, i givet fald, henvises til at søge de overordnede nigerianske myndigheders beskyttelse mod den kriminalitet, som ansøgeren havde været udsat for. Nævnet fandt ikke, at ansøgeren kunne anses for i særlig grad profileret eller i særlig grad udsat i forhold til de personer, der havde stået bag menneskehandelen. Nævnet fandt, at ansøgerens vanskelige situation måtte vurderes på linje med den situation, der efter baggrundsoplysningerne var gældende for et stort antal kvinder fra Nigeria, der trues til at arbejde som prostituerede i Europa. Nævnet lagde efter baggrundsoplysningerne til grund, at der fra de nigerianske myndigheders side arbejdedes på at bekæmpe menneskehandel, og nævnet fandt, at der i denne forbindelse måtte lægges vægt på det arbejde, der udførtes af organisationen NAPTIP, som myndighederne arbejdede sammen med, samt af andre private organisationer. Nævnet fandt, at det ville være muligt for ansøgeren at gøre brug af de hjælpetilbud, der ville blive givet af blandt andre NATIP ved en tilbagevenden til Nigeria. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forhold fandt Flygtningenævnet derfor ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Nigeria ville risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, herunder en umenneskelig eller nedværdigende behandling efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Selv hvis det efter det oplyste skulle lægges til grund, at bagmændene havde spurgt efter ansøgeren i København, ville nævnet ikke havet fundet, at dette kunne føre til en anden vurdering. Nigeria/2009/4
