Nævnet stadfæstede i januar 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2003. Flygtningenævnet lagde i det væsentlige ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygtede nogle kreditorer, der ville stræbe ham efter livet, indtil ansøgeren havde tilbagebetalt sin gæld til dem. Gælden var opstået i 2001 i forbindelse med ansøgerens virke som advokat, hvor ansøgeren havde formidlet salg af jord, som havde vist sig ikke at tilhører sælgerne. Ansøgeren havde henvist til, at han særligt frygtede en nu afdød generals efterkommere og en høvding, og at generalen havde stået bag drabet på ansøgerens chauffør og ansøgerens ven i maj 2001 i forbindelse med et attentat, som reelt havde været rettet mod ansøgeren. Flygtningenævnet fandt ikke, at de anførte forhold kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, idet forholdet måtte anses for en privatretlig konflikt, der ikke kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren havde oplyst om forhold, der gav grundlag for at antage, at ansøgeren ikke kunne søge myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren, hvis han ikke fandt på ny at kunne tage ophold i Lagos, uanset ansøgers profilering som advokat, kunne henvises til at tage ophold et andet sted i Nigeria. Flygtningenævnet fandt derfor ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Nigeria måtte antages at være i en reel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nigeria/2009/2
