Flygtningenævnet stadfæstede i april 2006 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria, født i 1967. Indrejst i marts 1995. I november 1995 stadfæstede Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. I august 1998 genoptog Flygtningenævnet sagen, og klageren blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. I februar 2005 meddelte Udlændingestyrelsen, at klagerens opholdstilladelse måtte anses for bortfaldet i medfør af udlændingelovens § 17, stk. 2. Flygtningenævnet fandt, at det måtte lægges til grund, at klageren havde opgivet sin bopæl i Danmark. Uanset om det efter det nu oplyste måtte lægges til grund, at den person, der var registreret forsvundet fra en dansk kommune i september 1999, ikke er identisk med klageren, men en person der havde anvendt klagerens identitet, kunne dette ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at klageren efter det oplyste allerede var udrejst i 1997, og at klageren efterfølgende havde indgået ægteskab i USA, hvor han siden 2001 havde haft lovligt ophold. Klageren fandtes herefter at have opgivet sin bopæl i Danmark, jf. udlændingelovens § 17, stk. 1, og opnået beskyttelse i USA, jf. udlændingelovens § 17, stk. 3. Flygtningenævnet fandt ikke, at den omstændighed, at klageren, der var udrejst uden at have underrettet myndighederne herom, muligt ikke var blevet bekendt med Flygtningenævnets afgørelse fra august 1998, kunne føre til, at der forelå sådanne særlige grunde, at opholdstilladelsen ikke skulle anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2. Flygtningenævnet fandt ikke, at der var oplyst omstændigheder, der gav grundlag for at udsætte sagen eller for at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Nigeria/2006/1
