Nævnet stadfæstede i januar 2014 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria.. I 2003 søgte ansøgeren første gang asyl i Danmark i Danmark. I 2004 blev han udsendt til et andet europæisk land, der havde accepteret at tilbagetage ham. I 2011 indrejste ansøgeren senest i Danmark og søgte asyl.
Flygtningenævnet udtalte:
”At ansøgeren er etnisk hausa og har angivet at være katolik fra Kano State i Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Han har dog deltaget i nogle demonstrationer. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter overgreb fra repræsentanter fra Boko Haram som følge af sin trosretning. Han vil heller ikke kunne leve i den sydlige del af Nigeria, idet hans stammemærker i ansigtet angiver, at han er hausa. Dette vil give problemer med dele af lokalbefolkningen. Ansøgeren har endeligt henvist til, at han ønsker at leve sammen med sin søn her i landet. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han omkring år 2000 i forbindelse med en demonstration blev tilbageholdt af muslimske ekstremister svarende til Boko Haram, som tilbageholdt ansøgeren i nogle måneder, hvorefter han flygtede. Ansøgeren har videre forklaret, at han under sit ophold i Danmark fik interesse for kristendommen, og at en ven, der havde tilknytning til en dansk kirke, i 2006 fortalte ham, at han var kristen. Han er ikke blevet egentligt døbt. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det asylmotiv, han påberåber sig i forhold til konflikter forud for udrejsen af Nigeria. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren over for de danske myndigheder har påberåbt sig et helt andet asylmotiv, end det asylmotiv han først påberåbte sig over for myndighederne i et andet europæisk land. Ansøgerens forklaring for de danske myndigheder fremstår ikke med en sådan sammenhæng og fasthed, at den på denne baggrund kan lægges til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren formelt set er kristen, men at han efter sin forklaring deler den kristne tro. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren, i hvert fald ikke hvis han ikke vender tilbage til de nordlige dele af Nigeria, risikerer forfølgelse som følge af sine religiøse forhold. Ansøgeren må således henvises til at tage ophold andre steder i Nigeria, hvis han ikke mener, at han vil kunne vende tilbage til Kano. Flygtningenævnet bemærker, at det efter de foreliggende baggrundsoplysninger må antages, at ansøgeren for eksempel vil kunne tage ophold i Lagos, og at det er rimeligt at forlange, at ansøgeren i givet fald gør dette. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Nigeria. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” nige/2014/1
