Nævnet stadfæstede i oktober 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria, født 1971. Indrejst i juli 2005. I år 2000 flygtede ansøgeren til Gambia, men han var dog i Nigeria i 2003 i forbindelse med indgåelse af ægteskab. Efter ægteskabets indgåelse tog ansøgeren og ægtefællen tilbage til Gambia. Flygtningenævnet kunne lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han har været ansat i en højere stilling i en kristen organisation fra 1998 til 2000, og at han i forbindelse med en demonstration i 2000 blev angrebet af muslimer. Nævnet lagde videre til grund, at ansøgeren i januar 2003 var tilbage i Nigeria for at gifte sig. Nævnet fandt ikke, at ansøgerens stilling i den kristne organisation kunne begrunde asyl. Det bemærkedes herved, at ansøgeren alene ved en enkelt lejlighed havde været udsat for overgreb fra muslimer, at ansøgeren søgte og fik dengang myndighedsbeskyttelse samt at ansøgeren ligeledes kortvarigt kunne vende tilbage til Nigeria i 2003 uden problemer. Nævnet fandt heller ikke på tidspunktet for nævnsafgørelsen grundlag for at kunne antage, at ansøgeren ville være i en reel risiko for at blive forfulgt ved en tilbagevenden. De generelle forhold for kristne i Nigeria kunne ikke i sig selv begrunde asyl. Nævnet fandt, at ansøgeren ligeledes måtte henvises til at tage ophold i den sydlige del af Nigeria, hvor sharia-lovgivningen ikke er gældende. Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren var asylbegrundende forfulgt ved sin udrejse, eller at han ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville risikere at blive udsat for overgreb af en karakter som anført i udlændingelovens § 7, stk. 2. Nig/2005/8
