Nævnet stadfæstede i marts 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria, født i 1985. Indrejst i marts 2004. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren er etnisk isha, kristen og fra landsbyen Isha. Hun havde ikke været politisk eller religiøst aktiv. Hun havde som væsentligste asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygtede at blive voldtaget, tvunget til prostitution og/eller dræbt af en nigeriansk mand, der stod i ledtog med en spansk kvinde, idet hun antog, at de havde betalt for hendes rejse fra Nigeria til Spanien, ligesom hun havde nægtet at medvirke til prostitution for kvinden. Ansøgeren havde endvidere henvist til de generelt utrygge forhold i Nigeria. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund om, at hun var blevet lokket til Europa under falske forudsætninger, og at hun blev tvunget til prostitution. Selv om det skulle blive lagt til grund, at ansøgeren som følge heraf havde et modsætningsforhold til en mand i Nigeria, fordi hun i Europa havde nægtet at medvirke til prostitution, fandt Flygtningenævnet, at dette ikke kunne begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at der var tale om en privat konflikt, som ansøgeren måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse imod. Hvis ansøgeren ikke mente, at hun kunne få myndighedernes beskyttelse i det område, som hun stammede fra, måtte hun henvises til at tage ophold i en anden del af Nigeria. Herefter, og da de generelle forhold i Nigeria ikke kunne føre til noget andet resultat, opfyldte ansøgeren ikke betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7, hvorfor Udlændingestyrelsens afgørelse stadfæstedes. Nig/2005/3
