Nævnet stadfæstede i september 2008 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Niger. Indrejst i 2006. Flygtningenævnet kunne i det væsentlige lægge ansøgerens samlede forklaringer til grund, idet der ikke var tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at ansøgeren var utroværdig. Det fulgte af hans forklaringer, at han siden sin fødsel havde befundet sig i et slavelignende forhold til høvdingen i en landsby, og at hans broder for nogle år siden var omkommet, angiveligt som følge af voldelige overgreb fra høvdingen eller dennes folk, som følge af et mislykket flugtforsøg fra høvdingen. Af nævnets baggrundsmateriale fremgik det blandt andet, at staten Niger havde implementeret en antislaverilovgivning i 1999, men at det syntes vanskeligt at få lovgivningen håndhævet effektivt. Flygtningenævnet fandt herefter ikke at kunne afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemområde kunne være i reel risiko for umenneskelig behandling, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Imidlertid fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren kunne henvises til at tage ophold i andre dele af Niger, eksempelvis i hovedstadsområdet Niamey. Flygtningenævnet bemærkede i denne forbindelse, at ansøgeren tilhørte Hausa-stammen, der er den største etniske stamme i Niger. Flygtningenævnet fandt under disse omstændigheder ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i konkret og individuel risiko for asylbegrundende forfølgelse af de grunde, som er angivet i Flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han – hvis han tog ophold i andre dele af Niger end sit eget hjemområde - ville være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Niger/2008/1
