Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ibo og kristen fra Lagos, Nigeria. Ansøgeren har været en del af Biafra-bevægelsen og Indigenous People of Biafra (IPOB). Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af det nigerianske militær, da han har været en del af Biafra-bevægelsen. Videre har ansøgeren henvist til, at han frygter det mobile politi og militæret, da han er blevet udsat for fysiske overgreb. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i midt på året i 2010 så to hausa-folk med fem køer dyr i sin have. Ansøgeren fandt en kæp og jagtede dem væk med den. Mændene sagde noget til ansøgeren på hausa, som ansøgeren ikke forstod. Senere samme dag blev ansøgeren på marken opsøgt af fem bevæbnede og uniformklædte mænd. Mændene slog ansøgeren, udsatte ham for fysiske overgreb og truede med at slå ham ihjel. Ansøgeren har videre oplyst, at han altid har interesseret sig for bevægelsen, men at han først blev aktiv for bevægelsen i 2014. Ansøgeren blev leder af Masob, som er en undergruppering under Biafra og IPOB. Ansøgeren tog ud til diverse byer for at fortælle folk om bevægelsen. Det hændte fire gange, at ansøgeren og andre fra bevægelsen blev beskudt af militæret. I forbindelse med sidste beskydning blev ansøgeren identificeret af militæret på grund af sin tatovering. Ansøgeren blev efterfølgende eftersøgt. Ansøgeren flygtede til [navn på by], hvor han skjulte sig i otte eller ni måneder. Herefter flygtede ansøgeren til Lagos, hvor han skjulte sig i syv eller otte måneden inden, at han udrejste af Nigeria. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende og udbyggende, ligesom ansøgerens forklaring på flere punkter fremstår mindre sandsynlig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om sine konflikter. Til asylsamtalen har ansøgeren forklaret om et overfald i 2010 begået af militærfolk samt tre episoder, hvor der er blevet skudt efter ansøgeren, hvilket ansøgeren ikke har forklaret om til oplysnings- og motivsamtalen. Endvidere har ansøgeren til asylsamtalen forklaret divergerende om rækkefølgen af skudepisoderne. I tilknytning til den påståede hændelse i 2010 bemærker Flygtningenævnet, at forholdet i øvrigt ikke har den fornødne intensitet eller aktualitet og dermed må anses for at være uden betydning for vurderingen af ansøgerens behov for beskyttelse. Ved vurderingen af ansøgerens generelle troværdighed har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sine familieforhold samt udbyggende om sine opholdssteder i Nigeria inden sin udrejse. Endvidere fremstår ansøgerens forklaring om, hvordan han fik udstedt pas og visum utroværdig og ikke selvoplevet. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at det forekommer mindre sandsynligt, at myndighederne har kunnet identificere ansøgeren ved hjælp af ansøgerens tatovering øverst på højre arm i forbindelse med at ansøgeren sammen med 50 andre IPOB-medlemmer kastede sten på en politibil og smadrede vinduet. Det forekommer ligeledes mindre sandsynligt, at ansøgeren kunne udrejse legalt af Nigeria i 2016, hvis myndighederne allerede i 2015 havde identificeret ansøgeren og efterstræbte ham. På denne baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sine aktiviteter i Nigeria som konstrueret og utroværdig. Vedrørende ansøgerens politiske aktiviteter i Danmark finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han herved er blevet profileret i forhold til de nigerianske myndigheder. Nævnet har herved lagt vægt karakteren og begrænsede omfang af aktiviteterne, herunder at ansøgerens opslag på Facebook foregår under profilnavnet [navn på profil], og at ansøgeren var uprofileret ved udrejsen. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Niga/2019/6/SEL
