Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk rukuba og kristen katolik af trosretning fra Jos, Plateau, Nigeria. Ansøgeren har været aktiv for partiet, Peoples Democratic Party (PDP), gennem gruppen Supreme Vikings Confraternity, som han har været tilknyttet, siden han var 16 år gammel. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter, at han vil blive slået ihjel af hans tidligere kæreste, [F’s], familie, fordi de mistænker ham for at være ansvarlig for hendes død. Ansøgeren har desuden henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter, at han vil blive slået ihjel af Boko Haram, fordi han har en konflikt med dem. Ansøgeren har også henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter, at han vil blive slået ihjel af forskellige grupper, herunder Aiyes, Bucannees og Freedom Fighters, fordi han har konflikter med dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans families hus blev angrebet af Boko Haram i 2001, hvorved hans mor blev slået ihjel. Efterfølgende blev han forsøgt rekrutteret til Boko Haram af [I]. Han afviste, hvorefter personer fra Boko Haram, herunder [I], opsøgte og truede ansøgeren et ukendt antal gange fra 2001 og frem til hans endelige udrejse af Nigeria. Ansøgeren har også oplyst, at han blev tilknyttet Supreme Vikings Confraternity, da han var omkring 16 år gammel. Han var tilknyttet gruppen i fire til fem år. Hans opgave bestod i at have kontrol over de unge og indvie dem i gruppen. Gruppen blev derudover betalt af politikere for at deltage i valghandlinger. Ansøgerens opgave bestod i den forbindelse i at være med til at hente stemmeurner. I den forbindelse opstod der voldelige episoder, hvorunder ting blev ødelagt, og folk blev slået ihjel. På grund af ansøgerens tilknytning til gruppen opsøgte og truede ukendte personer fra grupperne Aiyes, Bucannees og Freedom Fighters ham et ukendt antal gange. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han blev kæreste med [F], på et ukendt tidspunkt. [F’s] familie var meget farlig, og flere af dem, herunder [G], var tilknyttet militæret. I [efteråret] 2014 besøgte [F] ansøgeren i Shagamu. Under besøget fik hun nyresvigt, og hun døde på hospitalet [i vinteren] 2014. Ansøgeren bragte herefter [F’s] lig til Taraba. Ved begravelsen advarede ét af [F’s] familiemedlemmer ansøgeren om, at han var i fare for at blive slået ihjel af [F’s] familie. Herefter forlod ansøgeren stedet og tog ophold i Lagos. Han udrejste illegalt via havnen i Lagos omkring [efteråret i] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. For så vidt angår forklaringen om ansøgerens frygt for Boko Haram har ansøgeren til sin asylsamtale [i vinteren] 2018 forklaret, at de første gang forsøgte at rekruttere ham i 2001, hvor han må have været otte år gammel. Ved fremmøde i Flygtningenævnet bestred ansøgeren dette og oplyste efter gentagne forespørgsler, at det først var, da han var blevet medlem af Supreme Vikings Confraternity, hvilket muligt var, da han var 16 år, at Boko Haram forsøgte at rekruttere ham. Han forklarede endvidere, at det netop var hans tilhørsforhold til Supreme Vikings Confraternity, der medførte, at Boko Haram var interesseret i at hverve ham. Udover den tidsmæssige uoverensstemmelse finder Flygtningenævnet det usandsynligt, at Boko Haram, der efter det oplyste er en muslimsk organisation, igennem flere år skulle udfolde store bestræbelser på at hverve ansøgeren, der er en kristen og efter sin forklaring i øvrigt helt uprofileret bygningsarbejder uden en fast bopæl. Ansøgerens angivelige frygt for, at Boko Haram vil kunne lokalisere ham, hvis han vender tilbage til Nigeria forekommer herefter ikke underbygget. For så vidt angår ansøgerens konflikt med andre grupper har han til sin oplysnings- og motivsamtale [i efteråret] 2017 ikke forklaret om nogen konflikt med disse, således heller ikke at han skulle have forladt Supreme Vikings Confraternity. Tværtimod har han på forespørgsel ved denne samtale forklaret, at han ikke frygtede andre grupper end Boko Haram. Ved asylsamtale [i vinteren] 2018 har ansøgeren derimod forklaret, at han også frygter en række andre grupper med forskellige betegnelser, herunder African Vikings og Supreme Vikings. Ansøgeren har ikke på troværdig måde kunne forklare, hvorfor disse forhold ikke blev omtalt tidligere. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at de af ansøgeren påståede konflikter med såvel kristne som muslimske, og angiveligt magtfulde grupper, ikke har forhindret ham i at rejse rundt i Nigeria som bygningsarbejder. Det fremgår således af hans forklaring til oplysnings- og motivsamtale, at han har udført arbejdsopgaver i mange forskellige byer. Vedrørende konflikten med [F’s] familie bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at ansøgeren har forklaret, at [F] døde [i efteråret] 2014, og at han blev opfordret til at flygte i forbindelse med hendes begravelse kort efter. Ikke desto mindre forblev ansøgeren i Nigeria i omkring to år før han forlod landet i slutningen af 2016. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens konflikt med [F’s] familie ikke efter det oplyste har en sådan karakter og intensitet, at den kan medføre, at der meddeles ansøgeren asyl. Ansøgeren er således ikke efter sin forklaring blevet udsat for direkte trusler, men har blot fået at vide, at han burde flygte. Den præcise karakter af den risiko, ansøgeren mener at løbe ved en tilbagevenden fremstår således helt diffus, ligesom ansøgeren ikke har kunnet redegøre nærmere for, hvilken position [F’s] familie skulle have, der skulle sætte dem i stand til, at forfølge ansøgeren. Ansøgeren har således til sin asylsamtale [i vinteren] 2018 kun kunnet forklare, at [F’s] familie er ”militærfolk, og de er kendte mennesker i staten”. Det bemærkes, at ansøgeren ved denne samtale blev udspurgt meget omhyggeligt, jf. referatet side seks til syv, om sit kendskab til [F’s] familie. Endelig bemærker Flygtningenævnet, at det forekommer utroværdigt, at ansøgeren ved sine første to samtaler var ude af stand til at oplyse, hvilket medlem af [F’s] familie der havde advaret ham, hvorimod ansøgeren ved fremmøde i Flygtningenævnet forklarede, at der var tale om hendes bror, som han også kunne oplyse navnet på. Afslutningsvist bemærkes, at ansøgeren ved sin første kontakte med de danske myndigheder i [vinteren] 2017 forklarede, at han var kommet til Europa for at få et bedre liv. Flygtningenævnet kan ikke tillægge det afgørende betydning, at ansøgeren har forklaret divergenserne i hans udtalelser med henvisning til dårlig hukommelse, tolkeproblemer og lign. Ansøgeren er efter det oplyste en rask yngre mand med muligt op til otte års skolegang. Han må derfor også forventes at kunne forklare nogenlunde præcist om tidsangivelser og om alle relevante konflikter af betydning for hans asylmotiv. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han er i risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2019/14
