Nævnet hjemviste i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2007. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ibo og kristen af trosretning fra Orlu, Imostate, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at der i Nigeria er konflikt mellem muslimer og kristne. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han tilhører biafra-folket, som er forfulgt i Nigeria. Ansøgeren har endelig henvist til, at han har diabetes og ikke kan modtage medicinsk behandling i Nigeria. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren først har søgt asyl i Danmark i forbindelse med, at han blev anholdt af politiet i [foråret] 2017, selvom han havde opholdt sig her i landet siden 2007. Der lægges endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende om centrale punkter i asylmotivet, således at forklaringen fremstår utroværdig og konstrueret til lejligheden. Nævnet henviser til, at ansøgeren har givet forskellige oplysninger om sin identitet, idet han overfor de norske myndigheder i forbindelse med behandling af hans asylansøgning i Norge i 2004 har oplyst, at han hed […], at han var født […], og at han var statsborger i Liberia. Der henvises endvidere til, at ansøgeren under samtalerne med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han er udrejst fra Nigeria i 2006 eller 2007, mens han i nævnsmødet har forklaret, at han udrejste i 2004, hvilket også fremgår af indlægget fra ansøgerens advokat. Der henvises i øvrigt til, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt han har deltaget i en demonstration, forinden han udrejste af Nigeria. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i foråret 2018] har ansøgeren forklaret, at han én gang har deltaget i en demonstration i forbindelse med et angreb på en kristen kirke i Nigeria. Ansøgeren har derimod overfor nævnet oplyst, at han ikke har deltaget i nogen demonstration. Ansøgeren har også forklaret divergerende om, hvorvidt han efter udrejsen på ny har været i Nigeria. Under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret 2017] har ansøgeren forklaret, at han i 2010 rejste tilbage for at deltage i sin mors begravelse. Han har under asylsamtalen derimod forklaret, at han ikke har været tilbage i Nigeria i 2010 eller på andre tidspunkter, og at han i 2010 rejste til Tyskland. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han var i Nigeria i 2010 i omkring én måned for at deltage i sin mors begravelse. Flygtningenævnet henviser endeligt til, at ansøgeren har forklaret, at han ikke personligt har været forfulgt eller haft konflikter i Nigeria med myndigheder, organisationer, grupperinger eller private personer. Ansøgeren har også forklaret, at han ikke oplevede konflikter af nogen art, da han i 2010 var i Nigeria. Flygtningenævnet bemærker endelig, at ansøgeren har svaret afglidende og usammenhængende på flere spørgsmål om de divergerende oplysninger. Det forhold, at ansøgeren angiveligt har diabetes, kan ikke anses for at være et asylbegrundende forhold. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i en konkret eller individuel risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” niga/2019/13/ajev
