Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk benin og kristen af trosretning fra Uselu, Edo state, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria, at hun vil blive slået ihjel af de bagmænd, der har arrangeret hendes udrejse, fordi hun ikke kan betale sin gæld tilbage. Ansøgeren frygter endvidere en heksedoktor, da hun i forbindelse med sin udrejse har aflagt en ed, hvor hun svor, at hun ikke ville vende tilbage til Nigeria. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun i 2015 fik tilbudt at arbejde i udlandet af sin nabo, som ansøgeren kaldte Mama Comfort. Hun fik tilbudt, at komme til Spanien, og hjælpe en gravid kvinde, som ejede en butik. Ansøgeren aflagde efterfølgende en ed på en kirkegård, hvor hun lovede ikke at stikke af med pengene, og hvis hun vendte tilbage til Nigeria før tid, ville ansøgeren dø. Nogle uger efter ansøgerens ankomst til Spanien, fik hun fortalt af en anden kvinde, at hun skulle arbejde med prostitution og ikke i en butik. Ansøgeren skulle arbejde på gaden, indtil hun havde betalt sin gæld af på 20.000 euro tilbage. Ansøgeren fløj efter noget tid i Spanien til Danmark med et falsk pas, fordi bagmændene mente, at hun kunne tjene flere penge i Danmark. Ansøgerens mor blev telefonisk truet af bagmændene. De fortalte ansøgerens mor, at hvis ansøgeren meldte dem til politiet eller ikke betalte sin gæld tilbage, ville de finde frem til dem og slå dem ihjel. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet divergenserne i ansøgerens forklaring ikke kan tillægges afgørende betydning. I overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse [i foråret] 2017 lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel, og Flygtningenævnet finder, at ansøgeren som offer for menneskehandel må anses for at være i en særlig sårbar situation. Selvom det må antages, at der er en risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Nigeria vil stå i et modsætningsforhold til Mama Comfort, som stod bag menneskehandlen, finder nævnet, at en sådan konflikt af privatretlig karakter som udgangspunkt ikke kan begrunde asyl, idet at ansøgeren må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, at de nigerianske myndigheder arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og beskytte handlede personer i forbindelse med, at de vender tilbage til Nigeria. Endvidere har ofre for menneskehandel i Nigeria mulighed for at søge beskyttelse hos NAPTIP eller private organisationer med tilsvarende formål. Det forhold, at ansøgerens familie i Nigeria i [efteråret] 2018 er blevet opsøgt og udsat for overgreb af personer sendt af Mama Comfort, kan efter en samlet vurdering ikke føre til et andet resultat. Det må således efter ansøgerens forklaring og det i øvrigt oplyste lægges til grund, at ansøgerens mor netop har søgt beskyttelse hos det nigerianske politi ved at anmelde det nævnte forhold, og at ansøgerens familie siden [efteråret] 2018 har været i stand til at leve i en landsby uden at være blevet opsøgt eller truet af Mama Comfort i anledning af ansøgerens gæld, selv om Mama Comfort ifølge ansøgerens forklaring har moderens telefonnummer. Det kan i øvrigt efter ansøgerens noget vage oplysninger om Mama Comfort ikke antages, at Mama Comfort er en særligt magtfuld person, idet dette alene beror på ansøgerens egen formodning. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2019/12/HZC
