Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk benin og kristen fra Benin, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter, at faren til hendes datter, [A], vil tage datteren for at få hendes opmærksomhed, måske for at de kan blive gift med ansøgeren, ligesom hun frygter, en person ved navn [B], som hun skylder 25.000 euro, vil dræbe hende eller gøre hende til slave. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun, da hun var 18 år, blev tvunget til at indgå i et seksuelt forhold med Ibe. Forholdet varede i syv til otte år, indtil ansøgeren i 2011 blev gravid. [A] tvang ansøgeren til at få barnet og ville giftes med hende. Ansøgeren nægtede og tog i 2013 til Benin by, hvor hun mødte [B]. [B] betalte [A] for at lade ansøgeren være i fred og spurgte ansøgeren, om hun ville til Europa, hvilket ansøgeren indvilligede i. De aftalte, at ansøgeren skulle betale [B] 25.000 euros, når hun ankom til Europa. [Dato i efteråret] 2015 udrejste ansøgeren illegalt fra Nigeria til Libyen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling på flere centrale punkter har forklaret divergerende, herunder om hvor mange år, hendes forhold til [A] varede, hvor gammel hendes datter var, da hun mødte [B], og hvor hun opholdt sig, efter at hun tog til Beni by. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2019/11/DH
