Nævnet stadfæstede i november 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2016
Flygtningenævnet udtalte:
”Det bemærkes indledningsvis, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 11, og 56, stk. 3. Ansøgeren er kristen af trosretning fra Edo State, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter, at bagmanden, der har sendt hende til Europa, vil slå ansøgeren eller hendes bror ihjel. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden frygter sin farbror. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun ikke har noget at vende tilbage til, da hun ikke har mulighed for at forsørge sig selv. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun som ung mistede begge sine forældre og derfor boede hos sin farbror i omkring seks år. Da ansøgeren blev ældre og udviklede sig, ændrede hendes farbror adfærd og forsøgte at udsætte ansøgeren for seksuelle overgreb, ligesom han udsatte hende for voldelige overgreb. Ansøgerens farbror ville endvidere lade ansøgeren omskære og gifte hende bort, hvilket ansøgeren nægtede. Som 17-18 årig blev ansøgeren derfor smidt ud af farbrorens bopæl, hvorefter hun tog ophold i Benin, hvor hun levede af at tigge. Ansøgeren havde ingen kontakt med sin farbror, mens hun opholdt sig i Benin. I Benin mødte ansøgeren en kvinde ved navn Jennifer, som oplyste, at hun kunne hjælpe ansøgeren med at komme til Europa og arbejde. Jennifer introducerede ansøgeren til en kvinde ved navn Jessica, som var kærester med bagmanden, og de to organiserede ansøgerens udrejse til Europa. Rejsen til Europa kostede 35.000 euro, som ansøgeren skulle betale tilbage til bagmanden ved hjælp af sit arbejde i Europa. Forinden udrejsen blev ansøgeren tvunget til at afgive en juju-ed, og hun vidste ikke, at hun skulle arbejde som prostitueret, før hun ankom til Danmark. I Danmark overfaldt Jessica flere gange ansøgeren og truede hende. På et tidspunkt forsøgte Jessica at stikke ansøgeren med en kniv, men det lykkedes ansøgeren at afværge dette. Ansøgeren har alene tilbagebetalt 25.000 euro, og hun skylder derfor fortsat bagmanden 10.000 euro. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv til sin advokat endvidere oplyst, at hun omkring [foråret] 2018 blev kontaktet telefonisk af bagmanden, som meddelte, at ansøgeren havde tre dage til at betale det beløb, som hun skyldte. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hendes bror, Ernest, i både 2017 og 2018 er blevet opsøgt af personer, der er sendt af bagmanden, og at disse har forlangt, at Ernest eller ansøgeren betaler ansøgerens resterende gæld, ligesom de har truet Ernest på livet. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. I overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse herom lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel, og Flygtningenævnet finder, at ansøgeren som offer for menneskehandel må anses for værende i en særlig sårbar situation. Selvom det må antages, at der er en risiko for, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Nigeria vil stå i et modsætningsforhold til den eller de personer, der står bag menneskehandlen, finder nævnet, at en sådan konflikt ikke kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse og bemærker, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder US Department of State, ”Trafficking in Persons Report 2018 – Nigeria” af den 28. juni 2018, at de nigerianske myndigheder arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og beskytte handlede personer i forbindelse med, at de vender tilbage til Nigeria. Endvidere har ofre for menneskehandel i Nigeria mulighed for at søge beskyttelse hos NAPTIP eller private organisationer med tilsvarende formål. Oplysningen om, at ansøgeren i februar 2018 blev kontaktet telefonisk af bagmanden, der truede ansøgeren, og at ansøgerens bror i Nigeria i 2017 og 2018 skulle være blevet opsøgt af personer sendt af bagmanden, kan Flygtningenævnet imidlertid ikke lægge til grund. Oplysningen herom er først fremkommet i forbindelse med ansøgerens samtale med sin advokat, og nævnet finder ikke, at ansøgeren er kommet med en rimelig forklaring på, hvorfor hun ikke tidligere, herunder til sin samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2018, har oplyst herom. Ansøgerens konflikt med hendes farbror kan efter Flygtningenævnets opfattelse heller ikke begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at konflikten må anses som afsluttet, da den ligger flere år tilbage, og idet ansøgeren forud for sin udrejse af Nigeria boede i Benin i flere år uden at blive opsøgt eller chikaneret af sin farbror. Det forhold, at farbroren skulle have efterstræbt ansøgerens bror i Nigeria, fordi han bad ham om penge til mad, efter at ansøgeren var udrejst, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at det forhold, at ansøgeren har oplyst, at hun ikke har noget at vende tilbage til, ligesom hun ikke har mulighed for at forsørge sig selv, kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2018/5/SEL
