Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria Indrejst i 2018. Flygtningenævnet/ udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han er etnisk ibo, kristen af trosretning og født i Aba, der er beliggende i Abia State i Nigeria. Han er vokset op i Lagos State og boede i de sidste år før udrejsen i Abuja. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ved en tilbagevenden til Nigeria frygter ansøgeren at blive dræbt af Boko Haram og Arewa Youth, fordi han er kristen. Han har endvidere henvist til de generelle forhold i Nigeria, hvor han ikke længere har familie eller andet netværk. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far, stedmor og to halvsøstre blev dræbt i forbindelse med et bombeangreb udført at Boko Haram i Abuja den 14. april 2014. Ansøgeren har ikke tidligere haft konflikter i hjemlandet, men familien var udsat for et angreb i 2013, hvor ansøgerens fars forretning blev ødelagt. I [sommeren] 2014 udrejste ansøgeren af Nigeria. [To måneder efter udrejsen af Nigeria] indrejste han i Italien, hvor han søgte asyl. I 2015 blev han meddelt afslag på asyl i Italien og rejste herefter videre til Danmark. Det følger af udlændingelovens § 40, at en udlænding skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 7. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, udlændingen påberåber sig. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og de i sagen i øvrigt foreliggende oplysninger finder Flygtningenævnet, at nævnet ikke kan lægge ansøgerens forklaring om sin identitet og baggrund til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om sin identitet og baggrund ikke stemmer overens med oplysningerne i ansøgerens visumansøgning, herunder ansøgerens navn, fødselsdato og opholdssted. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om årsagen til, at han søgte visum til [et europæisk land]. I den forbindelse har ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen den 28. juli 2016 forklaret, at en mand ved navn [M] hjalp ham med visumansøgningen, mens ansøgeren til asylsamtalen den 10. juli 2017 har forklaret, at en mand ved navn [C] hjalp ham. Sidstnævnte er navnet på den by, som ansøgeren ifølge visumakterne stammer fra. På baggrund af ansøgerens forklaring må det lægges til grund, at ansøgeren ikke har eller har haft individuelle konflikter med hverken myndigheder, grupperinger eller privatpersoner, og Flygtningenævnet finder, at ansøgerens generelle frygt for Boko Haram og Arewa Youth ikke er asylbegrundende. Nævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Nigeria og tilstedeværelsen af Boko Haram og Arewa Youth. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” Niga 2018/4/MNR
