Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet stadfæstede i august 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk benin og kristen af trosretning fra Benin City, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive slået ihjel af menneskesmugleren, [A], idet han ikke har betalt det fulde beløb tilbage til [A] for sin udrejse af Nigeria. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter, at hans fars søskende vil slå ham ihjel, da de frygter, at ansøgeren skal arve efter sin far som den ældste søn. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han udrejste af Nigeria i 2014, idet han forinden havde mødt en nigeriansk menneskesmugler, [A], som tilbød at få ham til Europa. Ansøgeren lovede under ed at betale 1,5 mio. naira for udrejsen, og han blev efter udrejsen tvunget til at arbejde som rengøringsmedhjælper i Sverige for at tilbagebetale sin gæld. Videre har ansøgeren oplyst, at han grundet sin tilbageholdelse for ulovligt ophold i Danmark [i efteråret] 2016 ikke har været i stand til at betale penge til [A]. Ansøgerens mor og yngre bror, som bor i Benin City, Nigeria, blev under ansøgerens fængselsophold i Danmark overfaldet af det kriminelle netværk på grund af ansøgerens manglende betaling. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at hans familie sidste gang hørte fra det kriminelle netværk i [slutningen af] 2016, og at han ikke selv har hørt fra netværket i Danmark, siden kort efter han kom fra Sverige til Danmark. Ansøgeren har ikke forklaret noget specifikt om netværket eller om [A]s forbindelser og magt. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at det kriminelle netværk er særligt indflydelsesrigt eller magtfuldt, eller at han selv er i en særlig udsat situation i forhold til netværket. Flygtningenævnet bemærker, at der er tale om et kriminelt forhold, og at ansøgeren må henvises til at søge de nigerianske myndigheders beskyttelse. Det fremgår af EMD’s dom LO mod Frankrig af den 26. maj 2015 og af baggrundsmaterialet, herunder US Department of States rapporter fra 2015, 2016 og 2017, at de nigerianske myndigheder arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og beskytte handlede personer i forbindelse med, at de vender tilbage til Nigeria. Efter baggrundsoplysningerne har ofre for menneskehandel i Nigeria trods korruption og begrænsede ressourcer mulighed for at søge beskyttelse hos NAPTIP eller andre private organisationer eller tilsvarende formål. For så vidt angår ansøgerens forklaring om, at hans fars familie vil slå ham ihjel, da han ellers som den ældste søn vil arve sin far, finder Flygtningenævnet, at den påberåbte konflikt ikke har en sådan intensitet eller et sådant omfang, at det kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren aldrig har modtaget trusler fra sin fars familie, der tillige bor i Benin City, og at han ikke har været i kontakt med dem siden 2004, hvor hans mor, hans søskende og han selv blev smidt ud af faderens hus. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2017/8/ATN