Nævnet stadfæstede i marts 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2011. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hausa og kristen fra Jos, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv ved asylsagsbehandlingen i 2011 henvist til, at hun frygtede at blive slået ihjel af en kult, da hun ikke ville overtage sin afdøde fars plads i denne. Hun frygter stadig kulten. Videre oplyste ansøgeren, at hun frygtede kvinden, [A], som efter et tilfældigt møde på en restaurant havde arrangeret ansøgerens udrejse til Europa i 2009 med lovning om arbejde som frisør. Efter ansøgerens indrejse i Italien krævede [A] dog, at ansøgeren skulle arbejde som prostitueret, hvorefter ansøgeren stak af inden betaling af de lovede 50.000 euro for udrejsen af Nigeria. Ansøgeren har som asylmotiv ved den nu indgivne asylansøgning oplyst, at hun frygter det kriminelle netværk, som har tvunget hende til prostitution, og at hun som enlig kvinde er særligt udsat for at blive offer for menneskehandel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun udrejste af Nigeria, idet hun forinden havde mødt en nigeriansk mand på en bar, som tilbød at bringe hende til Europa. Ansøgeren lovede under ed at betale 50.000 euro for rejsen til Europa, og hun blev efter udrejsen tvunget til at arbejde som prostitueret for at betale af på sin gæld. Videre oplyste ansøgeren, at hun grundet sin anholdelse for ulovligt arbejde i København [i sommeren] 2016 ikke har været i stand til at betale penge til det kriminelle netværk. Ansøgerens veninde, [B], som bor i Benin City, Nigeria, blev [senere i sommeren] 2016 overfaldet af det kriminelle netværk på grund af ansøgerens manglende betaling. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren som følge af et menneskehandelsforhold udrejste af Nigeria i 2009. Spørgsmålet er, om ansøgerens frygt for det kriminelle netværk, der står bag handelsforholdet, og ansøgerens frygt for en kult, der angiveligt har slået hendes forældre ihjel, indebærer, at ansøgeren skal have ret til opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Den forklaring, som ansøgeren i nævnet i dag har afgivet om sin angivelige konflikt med kulten, fremstår så diffus og ikke underbygget, at den fortsat ikke kan lægges til grund, jf. herved tillige Udlændingestyrelsens afslag af […], der blev behandlet i åbenbart grundløs-proceduren. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren ikke selv har været i kontakt med kulten og har ikke hørt fra den siden 2009, og også i dag har afgivet en udbyggende og divergerende forklaring om baggrunden for den angivelige konflikt med kulten. I forhold til ansøgerens mere generelt betonede frygt for det kriminelle netværk bag handelsforholdet finder nævnet, at ansøgeren må henvises til at søge myndighedernes beskyttelse i Nigeria. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger arbejder de nigerianske myndigheder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og beskytte handlede personer i forbindelse med at de vender tilbage til Nigeria. Ofre for menneskehandel i Nigeria har mulighed for at søge beskyttelse hos NAPTIP eller private organisationer med tilsvarende formål. Ansøgerens kritiske synspunkter om NAPTIP kan ikke føre til en ændret vurdering. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i risiko for overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 2. Herefter, og idet de generelle forhold i Nigeria heller ikke kan danne grundlag for international beskyttelse efter de nævnte bestemmelser, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2017/2/EMU
