Nævnet stadfæstede i maj 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk Edo og kristen af trosretning fra Benin, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive slået ihjel, da hun er flygtet fra en person ved navn [A], som tvang hende til at arbejde som prositueret i Spanien. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun er opvokset hos sin moder, der havde mindre butik i Benin. I [sommeren] 2012 da ansøgeren hjalp til i butikken, mødte hun en mand ved navn [A]. Nogle uger efter mødte [A] op i butikken, hvor de aftalte, at [A] mod betaling skulle hjælpe ansøgeren til Spanien. Det blev samtidig aftalt, at ansøgeren, før de kunne iværksætte flytningen, skulle gennemgå et ritual, hvor ansøgeren tog ed på, at hun ville betale pengene tilbage. Ritualet fandt sted på deres tredje møde i [vinteren] 2013. Ritualet blev forestået af en heksedoktor, og det blev præciseret for ansøgeren, at såfremt hun brød eden, ville hun dø, og at hun under ingen omstændigheder måtte tale med nogen om det gennemførte ritual. [Den efterfølgende måned ] rejste ansøgeren og [A] via Lagos til Spanien. [A] oplyste ansøgeren, at hun skyldte ham 20.000 euro. Den efterfølgende dag begyndte ansøgeren at arbejde på gaden som prostitueret for at afdrage på sin gæld. En dag i [efteråret] 2013 havde [A] glemt at låse døren til lejligheden, hvorved ansøgeren flygtede til byen Castellion. I Castellion blev ansøgeren bekendt med, at hun var eftersøgt af [A], og at hun var i fare for overgreb, hvis han fandt hende. På denne baggrund flygtede hun til Danmark. Ansøgerens moder er i butikken i Nigeria blevet opsøgt af flere personer, der tog hendes penge og sagde, at ansøgeren skulle betale sin gæld til [A]. Et flertal af Flygtningenævnet finder i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, om at hun kom til Spanien som led i en menneskehandel, og derfra selv rejste videre til Danmark for at undgå [A]. Flertallet lægger endvidere til grund, at ansøgeren fortsat har en gæld til [A]. Uanset dette modsætningsforhold og uanset om ansøgerens moder måtte være blevet opsøgt i Nigeria finder flertallet det imidlertid ikke sandsynliggjort, at en udsendelse af ansøgeren vil stride imod udlændingelovens § 7. Flygtningenævnets flertal har herved lagt vægt på, at ansøgeren ved indrejsen i Nigeria vil kunne oplyse, at hun er menneskehandlet, og herefter opnå den fornødne beskyttelse og støtte af de nigerianske myndigheder, herunder NATIP. Flygtningenævnets flertal henviser herved til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols beslutning af 26. maj 2015 i sagen LO mod Frankrig (klagenummer 4455/14) præmis 35 og 36, der senest understøttes af oplysningerne i rapporten om Nigeria fra EAOS af oktober 2015 om trafficking of women kapitel IV. Flygtningenævnets flertal bemærker i øvrigt, at det fremgår af ansøgerens forklaring, at ansøgerens moder fortsat bor i hjemlandet og ikke er blevet opsøgt efter sommeren 2015, hvor hun lukkede sin butik, og at ansøgeren selv har kunnet opholde sig i Castellion i cirka et halvandet år og derefter i Danmark uden at være blevet opsøgt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2016/7/STR
