Nævnet stadfæstede i februar 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk igbo og kristen af trosretning fra Oko i Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive fængslet af de nigerianske myndigheder, idet han har boret hul i en olieledning. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2005 deltog i en slåskamp i [en navngiven by], da [den navngivne by] [og en anden by], var i kamp om olierettighederne i området. Da politiet begyndte at undersøge sagen og opsøge de personer, der havde deltaget i slåskampen, udrejste ansøgeren fra Nigeria til Italien, hvor han søgte om asyl. Ansøgeren blev af de italienske myndigheder meddelt afslag på asyl, og han blev herefter sammen med fem andre personer sendt tilbage til Nigeria i [efteråret] 2007. Ansøgeren og de andre blev lovet, at de ved indrejsen i Nigeria ville modtage 3000 euro. De modtog imidlertid ikke pengene, og blev derfor frustrerede. De besluttede herefter, at de ville bore et hul i en olieledning, således at de kunne få deres penge. Politiet opdagede ansøgeren og de fem andre. Det lykkedes imidlertid ansøgeren og to andre at flygte. De andre to personer blev tilbageholdt. Ansøgeren udrejste herefter af Nigeria. Ansøgeren frygter således en langvarig fængselsstraf under umenneskelige afsoningsforhold. Ansøgeren har tidligere søgt asyl i Italien, hvilket han fik afslag på, hvorefter han blev tilbagesendt til hjemlandet. Han blev ikke i den forbindelse udsat for reaktioner fra de nigerianske myndigheders side. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren er i reel risiko for overgreb som følge af en eventuel indblanding i slagsmål om olierettigheder inden udrejsen til Italien første gang. Ansøgeren har søgt asyl i Danmark i 2013, efter han blev anholdt med falske identitetspapirer. Han har ikke søgt asyl i Danmark under tidligere ophold i 2009 eller 2011. Nævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgeren under sit andet ophold i Italien har søgt asyl der. Det bemærkes herved, at ansøgerens fingeraftryk efter det oplyste ikke er registreret i Italien under ansøgerens andet ophold der. Efter udlændingelovens § 40 påhviler det en asylansøger at sandsynliggøre det asylmotiv, han påberåber sig. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har deltaget i et forsøg på olietyveri, således som han har forklaret om. Nævnet henviser til ansøgerens ovennævnte baggrund, men lægger herudover navnlig vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om formålet med aktionen ved olieledningen, omstændighederne ved olietyveriet og flugten efter at være blevet opdaget. Nævnet bemærker endvidere, at forklaringen omkring borttransport af olien og det påregnede udbytte ikke forekommer overbevisende. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer straf under umenneskelige forhold ved en tilbagevenden til Nigeria. Betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, er således ikke opfyldt. Nævnet finder ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på at indhente nærmere oplysninger om straffen for olietyveri. Nævnet bemærker, at det påberåbte motiv ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Niga/2016/5/mvl
