Nævnet stadfæstede i oktober 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk bini og kristen fra Benin City, Edo State, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter, at hendes tidligere chef, [C], som smuglede hende til Europa og tvang hende til prostitution, vil opsøge og dræbe ansøgeren og hendes søn. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun fortsat skyldes [C] 25.000 euro. Hun kom i kontakt med [C] gennem en veninde i Nigeria i [sommeren] 2015. Hun havde en aftale med [C] om, at han skulle smugle hende til Italien, hvor hun skulle arbejde som damefrisør. De aftalte, at hun skulle betale [C] 25.000 euro, som hun skulle afdrage ham via sit arbejde som frisør. Hun udrejste af Nigeria sammen med [C]. Da hun ankom til Italien, blev hun tvunget til prostitution, hvorefter det lykkedes hende at flygte. Hun tog efterfølgende ophold på den lokale togstation, hvorefter hun på en ukendt dato rejste til Danmark. I Danmark boede hun illegalt, indtil hun søgte om asyl. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund og finder som følge heraf, at ansøgeren har været handlet og mod sin vilje forsøgt tvunget til prostitution af en person, der kaldes [C]. Oplysningerne om [C’s]’ magt og indflydelse i Nigeria er meget usikre. Ansøgeren har under sine samtaler med Udlændingestyrelsen og for nævnet fortalt, at hverken hun eller hendes familie er blevet presset af [C]. Samlet set finder Flygtningenævnet ikke, at det kan lægges til grund, at ansøgeren har bragt sig i et så alvorligt modsætningsforhold til [C] eller andre, at der er reel risiko for, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria vil blive udsat for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at de nigerianske myndigheder efter nævnets baggrundsoplysninger arbejder aktivt på at bekæmpe menneskehandel og beskytte handlet personer i forbindelse med tilbagevenden. Ansøgeren må herefter henvises til at søge myndighedernes beskyttelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2016/15/DH
