Nævnet stadfæstede i september 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er nigeriansk statsborger. Ansøgeren er etnisk ibo og kristen af trosretning. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive arresteret eller slået ihjel af de nigerianske myndigheder, fordi han har deltaget i tyveri af benzin, i hvilken forbindelse der udbrød brand og flere personer omkom. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 2003 begyndte at stjæle benzin sammen med en gruppe andre personer. Under tyverierne opstod der flere gange skyderier mellem myndighedspersoner og ansøgerens gruppe. Grundet skudepisoderne udbrød der brand, da benzinen blev antændt, og dette forårsagede, at flere personer blev forbrændt. Ansøgeren blev arresteret første gang i 2003 og idømt fem års fængsel. Han flygtede fra fængslet, da en forretningspartner arrangerede, at det så ud som om, at ansøgeren var død, hvorefter han blev transporteret ud af fængslet. Efter sin flugt boede ansøgeren sommetider på et hotel og i nogle perioder hjemme på sin bopæl. Han fortsatte tyveriet af benzin, og igen i 2005 blev han arresteret og idømt en fængselsdom på fem år for tyveri af benzin og for at have medvirket til skudvekslinger med politiet. Han flygtede fra fængslet i 2006, hvor han bestak en fængselsbetjent. Herefter udrejste han af Nigeria. Ansøgeren har tidligere søgt asyl i Norge og Schweiz og har fået afslag i begge lande. Flygtningenævnet kan lægge til grund, at ansøgeren er nigeriansk statsborger, men kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet forklaringen herom ikke fremstår troværdig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har afgivet forskellige oplysninger om sit asylmotiv til myndighederne i Norge, Schweiz og Danmark. Ansøgeren har til myndighederne i Norge oplyst, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive dræbt af sin onkel, der efterstræber ham som følge af en jordkonflikt. Til myndighederne i Schweiz har han oplyst, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter sin onkel, fordi han skylder onklen penge. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgerens forklaring om det nu påberåbte asylmotiv fremstår divergerende, ligesom forklaringen fremstår upræcis og afglidende. Ansøgeren har således forklaret divergerende bl.a. om, hvornår han er udrejst fra Nigeria, og hvornår han har været fængslet. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin fødedato og fødested. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren problemfrit har kunnet opholde sig i Nigeria efter tilbagesendelserne i 2013 og 2014 fra henholdsvis Norge og Schweiz, ligesom han efter sin egen forklaring har fået udstedt nigeriansk pas i 2009 eller 2010. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for forfølgelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet bemærkes, at de generelle forhold i Nigeria ikke er af en sådan karakter, at det i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet finder ikke, at det forhold, at ansøgeren tidligere er udsendt fra Norge og Schweiz giver grundlag for at fastsætte udrejsefristen til straks. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Niga/2016/10/IBL
