Nævnet stadfæstede i august 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvinde fra Nige-ria. Indrejst i september 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk edo og kristen af trosretning fra […], Nigeria. Ansøgeren har ikke været med-lem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. An-søgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive dræbt af Madam [...], som har arrangeret hendes udrejse, idet hun ved ed har forpligtet sig til at betale 50.000 EUR for rejsen til Europa. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter sin fader og stedmoder, fordi hendes stedmoder har truet med at slå hende ihjel, og hverken faderen eller stedmoderen har behandlet hende ordentligt. Endelig har ansøgeren anført som asylmotiv, at hun frygter Boko Haram og den krig, de fører i Nigeria. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun er født og opvokset i landsbyen […] i Nigeria. Ansøgerens familie er meget fattige, og faderen var uden arbejde og drak. Faderen var meget ondskabsfuld over for ansøgeren, og han slog hendes afdøde moder dagligt. Ansøgeren boede sammen med sine forældre, indtil moderen døde. Omkring to måneder efter moderens begravelse, giftede ansøgerens fader sig med en ny kvinde, som flyttede ind i huset. Ansøgeren blev ikke behandlet ordentligt, fik ikke mad regelmæssigt, og hun fik ikke længere lov til at gå i skole. Omkring seks måneder efter stedmoderen flyttede ind, blev ansøgeren smidt ud hjemmefra, hvorfor ansøgeren rejste til byen […]. Ansøgerens stedmoder havde forinden truet hende flere gange, herunder at hun ville dræbe ansøgeren, hvis hun ikke flyttede, og truslerne fandt altid sted, når hendes fader ikke var hjemme. Selvom hun fortalte faderen om truslerne, gjorde han ikke noget ved det. Ansøgeren forlod hjemmet, fordi stedmoderen truede med at dræbe hende, hvis hun ikke flyttede hjemmefra, inden faderen kom hjem fra arbejde. Ansøgeren har tillige anført, at hun ved et tilfælde mødte Madam […], efter hun havde opholdt sig omkring tre måneder i byen [...]. Madam […] tilbød at hjælpe hende ud af Nigeria og lovede hende arbejde i Europa. Madam […] tog efterfølgende ansøgeren med til en kirkegård, hvor hun blev tvunget til ved ed at love at tilbagebetale Madam […] for sin rejse. Såfremt denne aftale ikke blev overholdt, ville ånderne gøre livet surt for ansøgeren, og hun ville også miste livet. Ansøgeren udrejste herefter af Nigeria med hjælp og finansiering af Madam […], som selv blev tilbage i Nigeria. Ansøgeren har videre anført, at hun ikke har haft kontakt til sin fader, efter hun forlod sin bopæl, men under hendes ophold i Li-byen fortalte en kvinde, hun fulgtes med, og som havde været i kontakt med Madam […], at Ma-dam […] havde fortalt, at faderen var død. Endvidere har ansøgeren anført, at hun efter indrejsen i Danmark har været i telefonisk kontakt med Madam […], som rykkede hende for manglende beta-ling. Hun truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis hun fortsat ikke betalte. Ansøgeren har ligeledes anført, at hun frygter Madam […], da hun har mange forbindelser og er rig, og ansøgeren antager, at hun ikke kan skjule sig for Madam […] i Nigeria. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Efter ansøgers forklaring har hun stiftet gæld for at kunne rejse til Europa for at arbejde, og hun har arbejdet som prostitueret. Hun er af ”Madam”, der har lånt hende penge, telefonisk blevet truet med henblik på at betale pengene tilbage. Flygtningenævnet finder ikke, at de overgreb, ansøger har været udsat for, efter deres karakter og intensitet er asylbegrun-dende. Det fremgår af Nævnets baggrundsoplysninger, at der i ansøgers hjemland er organisationer, der bistår kvinder, der vender tilbage til hjemlandet efter at være udnyttet til prostitution. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet ikke, at ansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for overgreb eller forfølgelse, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2015/8
