Nævnet stadfæstede i november 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ibo og katolik af trosretning fra Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er homoseksuel og som følge heraf frygter at blive fængslet af de nigerianske myndigheder samt udstødt af lokalsamfundet eller slået ihjel. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive udsat for fysiske overgreb af to navngivne personer, at han frygter nogle for ham ukendte gruppe unge mennesker i sin fødeby, og at han frygter Boko Haram. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver henvist til, at han omkring år 1994 fandt ud af, at han var homoseksuel. Samme år indledte han et seksuelt forhold til en mand ved navn [A]. Deres forhold varede indtil 1997/1998. I 2000/2001 blev ansøgeren gift med en kvinde, som han boede sammen med i omkring tre et halvt år til fire år i Gambia. Ægtefællen forlod ansøgeren, fordi hun mistænkte ham for at være utro eller homoseksuel. Mens ansøgeren boede i Gambia havde han et seksuelt forhold til en mand. I 2006 indledte ansøgeren et seksuelt forhold og partnerskab til en mand ved navn [B], som han havde mødt på en natklub i Lagos. På et tidspunkt opdagede [B´s] broder, at [B] havde et seksuelt forhold til ansøgeren. Broderen indvilligede i ikke at fortælle andre om forholdet. Ansøgeren har endvidere til støtte for sine asylmotiver henvist til, at han har modtaget et ukendt beløb af to navngivne personer med henblik på, at han skulle købe vin og reservedele i Europa til dem, men han har ikke leveret varerne, ligesom han ikke har tilbagebetalt pengene. For så vidt angår ansøgerens frygt for grupperinger i sin fødeby, har ansøgeren henvist til, at de forskellige grupper i byen kæmper om jorden, og at grupperne kræver, at hver familie enten stiller en søn til rådighed eller yder økonomisk støtte til grupperne. Ansøgerens familie yder økonomisk støtte for at undgå fysiske overgreb. Vedrørende ansøgerens frygt for Boko Haram, har ansøgeren henvist til, at Boko Haram er aktive i Lagos, at han i 2009 blev smuglet ud af sin moders fødeby, fordi Boko Haram havde angrebet byen, og at han i 2011/2012 opholdt sig i Abuja, da Boko Haram sprang en bombe i luften. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han har brug for beskyttelse som følge af homoseksualitet. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren har afgivet divergerende oplysninger om sine familiemæssige og seksuelle forhold. Under straffesagen har han i [sommeren] 2014 oplyst, at han har familie i Nigeria og Gambia, og at han er gift og har et barn. Derimod har han til Udlændingestyrelsen den [i foråret] 2015 forklaret, at han er ugift og ikke har biologiske børn, men at han har taget sin afdøde broders to børn til sig. Ansøgeren søgte asyl [i foråret] 2015, men han har først under asylsamtalen i Udlændingestyrelsen [efterfølgende] oplyst homoseksualitet som asylmotiv. Ansøgeren har oplyst om to tidligere homoseksuelle forhold, men han har forklaret divergerende og afglidende om tidspunkterne herfor og om seksualpartnernes alder og identitet. Flygtningenævnet har yderligere lagt vægt på, at ansøgeren under nævnsmødet har forklaret afglidende og ukonkret på nævnets spørgsmål om, hvilket liv ansøgeren har haft som homoseksuel, og på at ansøgeren angiveligt ikke har kendskab til homoseksuelle miljøer. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren efter sine egne oplysninger har været i Europa mange gange siden før 2008 uden at søge asyl, og at han ikke søgte asyl i Danmark ved indrejsen [i vinteren] 2014, men først søgte asyl, da han stod for at skulle prøveløslades og udsendes til hjemlandet i henhold til udvisningsdommen. Ansøgeren har ikke støttet sine øvrige asylmotiver på oplysninger, der kan give grundlag for at antage, at han konkret og individuelt risikerer forfølgelse eller overgreb som følge af jordkonflikten i hjembyen eller Boko Harams tilstedeværelse i hjemlandet. Den omstændighed, at ansøgeren har oplyst, at han har et økonomisk mellemværende med personer i hjemlandet, udgør ikke et asylbegrundende forhold. Da ansøgeren herefter ikke har sandsynliggjort, at han opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2015/11
