Nævnet stadfæstede i oktober 2015 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nigeria. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk […] og kristen fra Borno State, Nigeria. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Nigeria frygter at blive slået ihjel af Boko Haram, idet han har kæmpet sammen med gruppen [A], som bekæmper Boko Haram. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans fader i [efteråret] og i [slutningen af] 2013 modtog et trusselsbrev fra Boko Haram. I [starten af] 2014 blev ansøgerens fader ramt af skud, da der i nabolaget, hvor hans fader havde forretning, opstod skyderier, som Boko Haram mistænktes for at stå bag. Ansøgerens fader afgik efterfølgende ved døden på hospitalet af sine kvæstelser. I frustration over drabet på sin fader meldte ansøgeren sig i [foråret] 2014 ind i gruppen [A], hvor han sammen med ca. ti andre fik til opgave at stå vagt ved en vejspærring beliggende i nærheden af sin bopæl. Ansøgeren var bevæbnet med en machete, når han stod vagt, og han nåede at stå vagt to-tre gange om ugen i ca. 14 dage, inden han udrejste af Nigeria [senere i løbet af foråret] 2014. Ved vejspærringen havde de til opgave at undersøge de passerende køretøjer og at anholde mistænkte Boko Haram medlemmer. De mistænkte blev overleveret til militæret. Ansøgeren har ikke kendskab til, hvad der skete med de anholdte i militærets varetægt, men formoder, at de blev fængslet, mens militæret undersøgte sagen. [På et tidspunkt i løbet af foråret] 2014 blev ansøgerens vejspærring angrebet af Boko Haram, der skød vilkårligt både mod vejspærringen og mod de civile i området. Det lykkedes ansøgeren at flygte fra angrebet til sin bopæl. Han fortalte sin moder om hændelsen, og sammen besluttede de at flytte fra området. En uge senere flyttede ansøgeren sammen med sin familie til Kano State, hvor han den efterfølgende dag påbegyndte sin udrejse af landet. Flygtningenævnet kan ligesom Udlændingestyrelsen i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnets flertal finder imidlertid ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han i forhold til Boko Haram er en særlig profileret person. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren eller hans familie ikke er blevet opsøgt efter, at faderen blev dræbt, hvorfor konflikter i forhold hertil må betragtes som afsluttede. Flygtningenævnets flertal har videre lagt vægt på, at angrebet på det check-point, hvor han stod vagt, ikke var rettet mod ham personligt, men at der var tale om et generelt angreb fra Boko Haram. Nævnet har herved også lagt vægt på, at ansøgeren efter angrebet opholdt sig en uge på sin bopæl, hvor han sammen med sin familie planlagde og organiserede flytningen til Kano, ligesom hverken han eller hans familie på noget tidspunkt personligt er blevet opsøgt af Boko Haram. Flygtningenævnet flertal finder således efter en samlet og konkret vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Nigeria vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingeloven § 7, stk. 1, eller være i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Niga/2015/10
