Nævnet stadfæstede i marts 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Nicaragua. Indrejst i 2014.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk nicaraguaner og kristen katolik af trosretning fra Carazo, Nicaragua. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af sin tidligere ægtefælle, som er besat af hende. Ansøgeren frygter videre at blive fængslet og miste sin søn, fordi hun er blevet falsk anklaget for at være vidende om overgreb mod hendes datter, begået af hendes nuværende ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun [ultimo] 2013 blev opsøgt af sin tidligere ægtefælle og dennes søster og moder. De fortalte, at ansøgerens datter havde fortalt dem, at ansøgerens nuværende ægtefælle flere gange havde forsøgt at misbruge hende, og at ansøgeren havde været vidende om dette. Ansøgerens tidligere ægtefælle og dennes familie afpressede ansøgeren til at underskrive en aftale om at hun skulle overføre sit hus samt 5.000 dollars og betale en månedlig ydelse på 70 dollars til den tidligere ægtefælles familie. Ansøgeren og den tidligere ægtefælle mødtes med deres advokater senere samme dag. Ansøgerens advokat rådede ansøgeren til at underskrive aftalen og beroligede efterfølgende ansøgeren med, at aftalen var ugyldig. Advokaten fortalte videre, at ansøgeren skulle forlade landet, idet han havde fået bekræftet, at der var indgivet en politianmeldelse mod ansøgeren, og at sådan en sag kunne køre i 10-20 år, ligesom den var tabt på forhånd. I de efterfølgende to måneder modtog ansøgeren flere truende sms-beskeder og telefonopkald fra den tidligere ægtefælle. I den forbindelse henvendte ansøgeren sig til politiet, som ikke kunne hjælpe. Ansøgeren og dennes nuværende ægtefælle udrejste derfor af Nicaragua [omkring to måneder senere]. Efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring om asylmotivet finder Flygtningenævnet ikke, at forklaringen kan lægges til grund. Forklaringen fremstår på flere centrale punkter usandsynlig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet anser det således for utroværdigt, at ansøgerens advokat [den nærmere bestemte dato i ultimo] 2013 på baggrund af en falsk anmeldelse mod ansøgeren og hendes nuværende mand om seksuelle overgreb mod ansøgerens datter har rådet hende til at underskrive et dokument, uden at hun forinden var gjort bekendt med dokumentets indhold, og at advokaten, efter hun havde underskrevet dokumentet, oplyste ansøgeren om, at dokumentet vedrørte overdragelse af ansøgerens hus til ekskærestens familie og betaling af nogle pengebeløb. Advokaten oplyste i øvrigt ansøgeren om, at dokumentet var ugyldigt, men at hun var nødt til at udrejse af Nicaragua. Ansøgerens utroværdighed understøttes af, at ansøgeren omkring to måneder efter, at hun havde underskrevet dokumentet og uden at overholde sine betalingsforpligtelser kunne sælge sit hus uden problemer for at skaffe penge til udrejsen. Nævnet henviser i øvrigt til, at der under sagen er fremlagt et dokument vedrørende tilbagekaldelse af et udenretligt forlig, som ifølge dokumentet er indgået den[den nærmere bestemte dato i ultimo] 2013 af ansøgeren. Dokumentet angår et forlig vedrørende underholdsbidrag til ansøgerens datter og omhandler i øvrigt spørgsmål om forældremyndigheden vedrørende datteren. Ansøgeren har overfor nævnet besvaret spørgsmål vedrørende dokumentet på en afglidende måde, og har herunder blandt andet oplyst, at hun ikke er mødt for en familiedommer, der ifølge dokumentet skal afgøre spørgsmålet om forældremyndigheden. Utroværdigheden understøttes endvidere af, at ansøgeren har forklaret divergerende om sine henvendelser til politiet om modtagne trusler via sms-beskeder. Under oplysnings- og motivsamtalen [i primo] 2015, har ansøgeren forklaret, at hun har henvendt sig fire gange til politiet, som ringede op til det nummer, hvorfra sms-beskederne var afsendt. Der var dog ingen, der besvarede opkaldene. Under asylsamtalen [i efteråret] 2015 har ansøgeren derimod forklaret, at hun henvendte sig tre gange til politiet, som aldrig foretog sig noget og ikke forsøgte at ringe til det nummer, hvorfra beskederne var sendt. Overfor nævnet har ansøgeren oplyst, at hun ikke kan huske, hvor mange gange hun henvendte sig til politiet, men at politiet ringede seks gange til det nummer, hvorfra truslerne var sendt. Henset til at ansøgerens forklaring om asylmotivet findes utroværdig, finder Flygtningenævnet ikke, at nogle fremlagte e-mails angiveligt fra ansøgerens søster, [A], om henvendelser fra politiet, kan føre til et andet resultat. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun vil være i konkret og individuel begrundet risiko for at blive forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at hun risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Nica/2016/1/STR
