Nævnet stadfæstede i august 2016 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Nepal. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk tamang fra Kathmandu, Nepal. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter, at hendes far eller hendes tidligere ægtefælle vil slå hende og hendes søn ihjel, idet hun er blevet skilt og har fået et barn med en muslimsk mand under opholdet i Danmark, ligesom hun er konverteret til Islam. Efter at ansøgeren var indrejst i Danmark i [sommeren] 2012 med henblik på et studieophold, kom hendes nepalesiske ægtefælle til landet i 2013 med henblik på at arbejde. Han forlod imidlertid efter syv-ti dage Danmark i vrede, fordi ansøgeren ikke havde skaffet arbejde og bolig til ham. Før udrejsen truede han med at slå ansøgeren ihjel, hvis hun vendte hjem til Nepal. Hun fik efterfølgende barn i Danmark med en muslimsk mand, som hun tillige indgik religiøst ægteskab med, ligesom hun konverterede til Islam. Hendes far – der tidligere havde været meget voldelig over for hende – truede i [slutningen af] 2015 med henvisning til hendes ægteskab og konversion telefonisk med at slå hende og barnet ihjel, såfremt hun vendte tilbage til hjemlandet. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med hverken sin far eller tidligere ægtefælle, der berettiger til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren under asylsagens behandling har forklaret divergerende og udbyggende om omfanget af konflikten. Ansøgeren har blandt andet ikke før asylsamtalen [i foråret] 2016 oplyst om sin fars omfattende voldsudøvelse i forbindelse med, at hun før sit første ægteskab var blevet gravid. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren – der [i foråret] 2014 indgik et proformaægteskab med en dansk mand med henblik på at opnå opholdstilladelse – først søgte asyl i Danmark [i sommeren] 2015, hvor tidspunktet for udløbet af hendes opholds- og arbejdstilladelse nærmede sig, uanset at konflikten med hendes tidligere ægtefælle og far efter det oplyste opstod i 2013, hvor ægtefællen forlod Danmark. Nævnet kan således alene lægge til grund, at ansøgeren i Danmark har indgået religiøst ægteskab med en muslim, som hun har fået barn med, og at hun er konverteret til Islam, hvilke forhold efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke findes at kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder derfor sammenfattende, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Nepal/2016/3/LAJ
