Nævnet stadfæstede i februar 2006 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nepal, født 1980. Indrejst i marts 2005. Ansøgeren er etnisk chetri og hindu og havde ikke været medlem af noget politisk parti eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren var eliteudøver i en sportsgren. Ansøgeren havde om sit asylmotiv forklaret, at han var forfulgt af maoisterne, der ville have ansøgeren til at træne dem i sport, hvilket han tidligere havde gjort. Såfremt ansøgeren accepterede dette, ville han samtidigt få problemer med myndighederne. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren på en række punkter havde forklaret upræcist om sin færden forud for udrejsen, blandt andet vedrørende anholdelser og ransagninger af myndighederne, men også længden af ansøgerens ophold hos maoisterne. Nævnet fandt, at anholdelserne og ransagningerne havde været af generel karakter, og at myndighederne ikke havde været bekendt med, at ansøgeren havde trænet maoisterne. Endeligt indgik det i nævnets vurdering, at ansøgeren først havde søgt om asyl fire måneder efter indrejsen, og at han i øvrigt var en veluddannet mand. På den baggrund forkastede nævnet ansøgerens forklaringer om hans asylmotiv. Idet de generelt vanskelige forhold i Nepal ikke i sig selv kunne begrunde asyl, kunne nævnet ikke lægge til grund, at ansøgeren var forfulgt ved udrejsen, eller at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Endvidere antog nævnet ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville være i en konkret særlig risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Nepal/2006/1
