Koens og aeresrelateret forfoelgelse - Anden forfoelgelse
Nævnet stadfæstede i december 2012 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Nepal. Indrejst i 2011.
Flygtningenævnet udtalte:
”At nævnet besluttede at behandle sagen, uanset at ansøgeren ikke personligt gav møde for nævnet. Nævnet lagde til grund, at ansøgeren er behørigt tilsagt. Det bemærkedes, at en medarbejder fra centeret, hvor ansøgeren bor, har oplyst, at ansøgeren har afhentet sin post samt en transportbillet til brug for mødet i nævnet dags dato. Der foreligger ingen oplysninger om, at ansøgeren skulle have lovligt forfald, jf. herved nævnets forretningsorden § 36. Ansøgeren er etnisk brahmin fra […] og hindu af trosretning. Ansøgeren har oplyst at have været medlem af og aktiv for kommunistpartiet Maobadi. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Maobadi, fordi de anser ham for at være politispion, idet politiet angreb nogle af partiets tilholdssteder, efter at ansøgeren havde forladt partiet. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter den etniske gruppe thauerne, idet flere etniske thauere blev slået ihjel, da ansøgeren var leder af Det Nepalesiske Kommunist parti […]. I 2006 blev ansøgeren overfaldet af thauere. Det fremgår, at ansøgeren i en årrække har opholdt sig udenfor hjemlandet, herunder flere gange i Europa, og at han tidligere i forbindelse med disse ophold har indgivet ansøgning om asyl i Norge. Af sagen fremgår, at ansøgeren har haft skiftende asylmotiver. I forbindelse med sit første ophold i Danmark søgte ansøgeren ikke om asyl. Under sit nuværende ophold i Danmark blev ansøgeren efter flere måneders ophold anholdt i forbindelse med, at han arbejdede under en andens identitet og uden arbejdstilladelse. Ansøgeren har først derefter ansøgt om asyl. Ansøgeren har oplyst, at hans ægtefælle er bosiddende i Indien, og at han under sit ophold der ikke har haft problemer med myndighederne. Ansøgeren har ikke opfyldt den ham i medfør af udlændingelovens § 40 pålagte oplysningspligt. Flygtningenævnet finder ikke, at det på baggrund af sagens skriftlige materiale sandsynliggjort, at ansøgeren i Nepal er i risiko for at blive udsat for forhold, der er omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil være i en konkret og individuel risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet finder heller ikke, at ansøgeren vil være i en reel risiko for at blive udsat for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7,stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” nepa/2012/2
