Nævnet stadfæstede i maj 2004 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Moldova, født i 1979. Indrejst i oktober 2003. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren var kristen moldaver. Hun havde som sit væsentligste asylmotiv henvist til, at hun havde været forfulgt på grund af sin tilknytning til en organisation, der i 2003 bestod af 8 personer, der ønskede offentliggørelse af oplysninger om KGB/NKVD-overgreb, og ønskede at befolkningen fik konfiskeret ejendom tilbage. Ansøgeren havde for Flygtningenævnet på en række punkter forklaret divergerende og usammenhængende, ligesom hun havde udbygget sin forklaring om organisationen og sin tilknytning til denne. Som eksempler herpå kunne nævnes ansøgerens oplysninger om sin indmeldelse i organisationen. Tidligere havde ansøgeren blandt andet forklaret, at hun snakkede med nogle venner, og at de blev enige om at stifte en forening. I Flygtningenævnet havde ansøgeren forklaret, at hun fik kendskab til organisationen, da den blev omtalt i en avisartikel, og at hun derefter indmeldte sig. Ansøgeren havde endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt hun omtalte de overgreb, som hun havde angivet at have været udsat for, overfor de øvrige medlemmer af organisationen. Ved samtalen i Udlændingestyrelsen havde ansøgeren ifølge samtale oplyst, at hun fortalte medlemmer af foreningen, at hun var blevet overfaldet, men at ingen reagerede. I Flygtningenævnet havde ansøgeren forklaret, at hun ikke turde nævne overgrebene for de øvrige medlemmer af organisationen. Hertil kom, at ansøgeren havde forklaret udbyggende om sine aktiviteter for organisationen. Hun havde således i Flygtningenævnet – i modsætning til oplysningerne givet til Udlændingestyrelsen – forklaret, at hun havde været medunderskriver af breve til den moldaviske præsident. Disse forhold svækkede selvsagt ansøgerens troværdighed, og Flygtningenævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren havde været politisk aktiv som påstået. Selvom det blev lagt til grund, at ansøgeren i et eller andet omfang havde været tilknyttet foreningen, og muligt også havde været udsat for telefonterror, chikane og forulempelser som forklaret, kunne Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at hun herved opfyldte betingelserne for at få asyl efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at der ikke var grundlag for at fastslå, at de nævnte overgreb skulle være udtryk for myndighedsforfølgelse. Ansøgeren måtte derfor henvises til at søge myndighedernes beskyttelse, hvis hun fortsat skulle blive opsøgt ved sin tilbagevenden til Moldova. Moldova/2004/1
