Nævnet stadfæstede i august 2009 Udlændingeservices afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2009. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko ville komme til at bo på gaden. Kort før ansøgerens udrejse var han blevet udsat for vold og trusler om voldtægt af en kollega, der havde arbejdet på havnen sammen med ansøgeren. Flygtningenævnet bemærkede indledningsvist, at den beskikkede advokat havde nedlagt endelig påstand om, at ansøgeren skulle meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet det ikke kunne gøres gældende, at ansøgeren var omfattet af § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren svarede relevant i nævnsmødet og kunne give en sammenhængende forklaring om sit liv i Marokko. Flygtningenævnet tiltrådte derfor, at ansøgeren var tilstrækkelig moden til at gennemgå en asylsagsbehandling. Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens forklaring til grund, at han var 17 år, og at han i de første ca. 13 år havde ophold i hjemmet i Tanger, herunder også efter moderens død i formentlig 2001. Ansøgerens far havde været økonomisk ringe stillet, og grundet manglende økonomi og uenigheder med stedmoderen havde ansøgeren forladt hjemmet formentlig som 13 årig. Ansøgeren havde haft et ophold af nogle ugers varighed hos sin ældre gifte søster i Tanger, men da denne også havde levet under meget dårlige sociale forhold, måtte ansøgeren forlade søsterens hjem. Ansøgeren havde herefter levet fortrinsvis på gaden og ernæret sig ved forefaldende arbejde hos skiftende arbejdsgivere til en meget ringe eller ingen løn. Ansøgeren havde herunder haft ophold i flere byer i Marokko og senest i Safi (Asafi), hvor han blandt andet havde arbejdet på havnen, herunder med en person, som senest havde udsat ansøgeren for vold og truet ham med voldtægt. Ansøgeren havde ikke været tilknyttet bestemte grupperinger, herunder politiske eller religiøse sammenslutninger eller partier, og havde ikke haft nogen væsentlige konflikter med myndighederne i Marokko, herunder politiet. Ansøgeren var udrejst skjult på et skib fra Safi, idet han ønskede at skabe sig en bedre tilværelse i Europa. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren trods sin unge alder gennem længere tid havde levet uden kontakt til sin far og søster eller anden familie og havde opretholdt en tilværelse under socialt meget vanskelige forhold. Nævnet fandt imidlertid, at bestemmelsen i udlændingelovens § 7, stk. 2, ikke omfattede en situation som ansøgerens, hvor ansøgerens situation ikke kunne anses for en konkret efterstræbelse med risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling, men måtte anses for et udslag af generel fattigdom og social nød for en væsentlig befolkningsgruppe i Marokko. Nævnet havde ikke kompetence til at give ansøgeren opholdstilladelse efter andre bestemmelser i udlændingeloven. Marokko/2009/3
