Nævnet stadfæstede i juli 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Marokko født i 1979. Ansøgeren indrejste i oktober 1998, hvor hun frem til 2000 havde opholdstilladelse i Danmark som au-pair. Fra 2001 havde ansøgeren opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. I december 2003 blev ansøgeren skilt fra sin ægtefælle, og hendes opholdstilladelse blev nægtet forlænget på grund af ophævet samliv. I januar 2005 søgte ansøgeren om asyl. Sagen har af Udlændingestyrelsen været forsøgt behandlet i åbenbart-grundløs proceduren. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde været medlem af politiske partier eller organisationer og havde ikke haft konflikter med sit hjemlands myndigheder. Ansøgeren havde som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Marokko frygtede overgreb fra sin onkel, som ville efterstræbe hende på grund af hendes opløste ægteskab. Herudover frygtede ansøgeren, at hendes tidligere ægtefælles onkel, der er politichef i hendes families lokalområde, ligeledes på grund af ansøgerens opløste ægteskab ville forsøge at få hende sat i fængsel. Flygtningenævnet fandt, at de nævnte konflikter var af privatretlig karakter, og at ansøgeren således måtte henvises til at søge sit hjemlands myndigheders, herunder eventuelt overordnede politimyndigheders, beskyttelse herimod. Det bemærkedes, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at æresdrab forekommer meget sjældent i Marokko og er en type forbrydelse, som medfører lang fængselsstraf, jf. oplysningerne herom i U.S. Department of State, Country Reports on Human Rights Practices 2004, samt Det Svenske Udenrigsministerium, Mänskliga Rättigheder i Marocko 2003. Mar/2005/3
