Mar20051

Flygtningenævnet stadfæstede i februar 2005 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Marokko, født i 1980. Indrejst i juli 2003. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren ikke havde været medlem af politiske eller religiøse partier eller organisationer, og ikke havde haft konflikter med de marokkanske myndigheder. Ansøgeren havde som sit asylmotiv henvist til, at hun frygtede overgreb fra sin egen og ægtefællens familie, fordi hun havde bragt skam over dem på grund af hendes mislykkede ægteskab, og fordi hun her i landet var dømt for falsk anmeldelse af ægtefællen for vold. Flygtningenævnet fandt, at de nævnte konflikter angår privatretlige forhold, som ansøgeren måtte henvises til at søge myndighedernes beskyttelse imod. Flygtningenævnet bemærkede, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at æresdrab forekom meget sjældent, og er en type forbrydelse, som medfører lang fængselsstraf. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens frygt for dobbeltstraf ikke i sig selv udgjorde et forhold, der kunne begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet fandt endvidere, at ansøgeren ikke havde sandsynliggjort, at hun ville være i risiko for at blive udsat for forhold, der indebar, at hun havde krav på beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Mar/2005/1