maro20196

Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Tanger, Marokko. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter den generelle fattigdom, som han levede under. Ansøgeren frygter også en person ved navn [P] og sin tidligere arbejdsgiver [A]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han under sin opvækst i Tanger i Marokko levede i fattigdom uden mulighed for skolegang og uddannelse. Som følge af, at han var fattig, blev han mobbet og udsat for verbale og fysiske overfald af lokalbefolkningen og af sin egen familie. Ansøgeren har derudover oplyst, at han blev udsat for voldtægt af en mand ved navn [P], da han var omkring 14 år. Ansøgeren blev under voldtægten truet på livet, hvis han gjorde andre bekendte med overgrebet. Som følge af voldtægten blev ansøgeren udsat for fysiske overfald og udstødt af sin familie, hvorfor han var nødsaget til at tage ophold på gaden i Tanger. For så vidt angår ansøgeren frygt for sin tidligere arbejdsgiver har han oplyst, at han i forbindelse med sin udrejse lånte et pengebeløb af [A]. Da ansøgeren ikke har været i stand til at betale beløbet tilbage, frygter han, at [A] vil slå ham ihjel ved en tilbagevenden til Marokko. Ansøgeren udrejste af Marokko i starten af 2013 med sit nationalitetspas isat spansk visum. Ansøgeren efterlod passet i Spanien. Ansøgeren søgte om asyl i Danmark i foråret 2016. Ansøgerens advokat har i indlægget til Flygtningenævnet oplyst, at ansøgeren frygter at blive fængslet i Marokko, fordi han er homoseksuel. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af, at han ved indrejsen i Danmark gav falske oplysninger om sin identitet til myndighederne. Ansøgeren har ikke under de to samtaler med Udlændingestyrelsen oplyst, at han var homoseksuel og som følge heraf frygter de marokkanske myndigheder. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at han i Danmark har haft en kvindelig kæreste i et år og fire måneder. Som følge heraf, og på grund af den sene fremkomst af oplysningen, tilsidesætter Flygtningenævnet forklaring som konstrueret til lejligheden. Det forekommer usandsynligt, at en person i Marokko, som ansøgeren ikke har nogen relation til, skulle låne ham et efter marokkanske forhold betydeligt pengebeløb. Ansøgeren har for Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet haft svært ved at angive et præcist beløb. Idet den pågældende alene har krævet sine penge tilbage overfor ansøgerens mor, men ikke har truet eller udøvet vold i den forbindelse, findes et eventuelt modsætningsforhold ikke at være asylbegrundende. Ansøgeren har forklaret til Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, at han blev udsat for voldtægt, da han var 14 år gammel. Af sagens akter fremgår det, at han har givet flere og divergerende oplysninger om seksuelle krænkelser i hans barndom. Han har forklaret divergerende om, hvorvidt han anmeldte voldtægten til politiet, og om, hvor lang tid der gik, til han fortalte det til sin familie. Ansøgeren har ikke oplevet problemer i perioden fra voldtægten og ind til udrejsen fra Marokko. Herefter, og på grund af den forløbne tid siden overgrebet, findes dette heller ikke asylbegrundende. De påberåbte generelle forhold og hans forhold til hans familie er ikke asylbegrundende. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2019/6/MGO