Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er marokkansk statsborger, etnisk araber og muslim fra [en by i] Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive udnyttet eller misbrugt af en gruppe, som smuglede narkotika og mennesker, herunder også børn, ud af Marokko. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at skulle leve på gaden, idet han ikke har en bolig, og idet der ingen fremtidsmuligheder er for ham i Marokko. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i Tangier blev opsøgt af en gruppe, som smuglede mennesker og narkotika ud af Marokko. Gruppen ønskede, at han skulle tage med dem til Spanien, så han kunne hjælpe dem med at smugle varer ud af Marokko. Ansøgeren rejste med dem til Spanien, hvorefter han valgte at flygte fra dem. Ansøgeren har videre oplyst, at han blev behandlet dårligt i Marokko, fordi han boede på gaden. Han oplevede, at fremmede personer slog ham og fortalte ham, at han skulle tage tilbage til sin landsby. Endvidere er ansøgeren blevet sparket og slået af militærfolk, fordi han sov på gaden. Ansøgeren er også to gange blevet fængslet i to til tre dage, idet han var mistænkt for tyveri, i hvilken forbindelse han også ble slået af politiet. Ansøgeren og hans venner er også blevet angrebet af nogle personer, som forsøgte at voldtage dem. De blev dog beskyttet af nogle andre ældre personer. Ansøgeren er endvidere blevet seksuelt udnyttet af en person ved navn [R], mens han opholdt sig i Tangier, hvor han boede på gaden. Ansøgeren har endelig oplyst, at han boede sammen med sin moster i Marokko. Hun behandlede ansøgeren dårligt, hvorfor han valgte at løbe hjemmefra. Ansøgeren tog først til Casablanca og derefter til Tangier. Ansøgerens advokat har anmodet om, at socialfaglig konsulent [SK], Center Mod Menneskehandel, kan deltage i nævnsmødet som bisidder for ansøgeren, og at hun i øvrigt kan afgive forklaring som sagkyndigt vidne vedrørende forhold for menneskehandlede personer i Marokko. Udlændingestyrelsen har ikke protesteret herimod. Flygtningenævnet har ikke fundet anledning til at imødekomme anmodningen. Der er henset til, at ansøgeren ikke er mindreårig, og at hans interesser i fuldt tilstrækkeligt omfang kan varetages af hans advokat, selvom ansøgeren måtte være i en sårbar situation. Endvidere er der henset til, at det ikke kan anses for påkrævet, at et sagkyndigt vidne afgiver forklaring om bestemte forhold i Marokko. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flertallet lægger vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og usammenhængende om asylmotivet og om hans personlige forhold. Der henvises til, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [af efteråret] 2017 har forklaret, at han ikke har nogen ID dokumenter, og at han aldrig har haft nogen former for dokumenter. Han er født i [en by] i Marokko, hvor han indtil sin udrejse har boet sammen med sin moster og sine tre søskende samt mosterens mand og børn. Ansøgeren har derimod i et grundlovsforhør af [efteråret] 2018 forklaret, at han er statsborger i Marokko, men at han har boet i Algeriet hele sit liv. Ansøgerens forklaring er gengivet i en dom af [vinteren 2018/2019] fra Københavns Byret. Ansøgeren har under senere samtaler med Udlændingestyrelsen forklaret, at han forinden sin udrejse har opholdt sig i Casablanca og Tangier, og han har under nævnsmødet forklaret, at han har ID dokumenter, som han har gemt i Marokko. Flertallet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om hvorvidt han har været udsat for er seksuelt overgreb af en person ved navn [R]. Han har under samtalen med Udlændingestyrelsen den 18. oktober 2018 forklaret, at han på et tidspunkt i Tangier blev udnyttet seksuelt af [R]. Overfor nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at han ikke er blevet udnyttet, idet [R] alene har forsøgt dette, og at [R] i stedet har udnyttet ansøgerens ven. Flertallet kan som Udlændingestyrelsen lægge til grund, at ansøgeren har været udsat for menneskehandel, og flertallet finder, at ansøgeren som offer herfor må anses for at være i en særlig sårbar situation. Flertallet finder imidlertid, at ansøgerens konflikt med den eller de personer, der står bag menneskehandlen, ikke kan begrunde asyl. Det bemærkes, at det af foreliggende baggrundsoplysninger fremgår, at menneskehandel er kriminaliseret i Marokko, og at de marokkanske myndigheder søger at yde beskyttelse til personer, der har været udsat for menneskehandel. Der henvises til rapport udgivet af United States Department of State, Trafficking in Persons Report – Morocco, af 28. juni 2018. Den af ansøgerens advokat fremlagte e-mail af [foråret] 2019 fra International Organisation for Migration til Center Mod Menneskehandel, kan ikke føre til en anden vurdering. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for forfølgelse, der er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” maro/2019/4/mme
