Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
Ansøgeren er etnisk tamazight og muslim af trosretning fra Nador, Marokko. Ansøgeren har stiftet [en myndighedskritisk gruppe, B]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive dræbt af de marokkanske myndigheder på grund af sine politiske aktiviteter. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i 2010 mødte en person ved navn [A], som var stifter af den myndighedskritiske gruppe [C]. Ansøgeren blev inspireret og dannede herefter gruppen [B]. Ansøgeren og [A] arrangerede herefter en stor demonstration for Rif-regionens uafhængighed, som fandt sted [i begyndelsen af] 2011 i Hosima. Myndighederne kom til demonstrationen og udsatte demonstranterne for overgreb, ligesom de anholdt over 18.000 personer. De næste fem år arrangerede ansøgeren og [A] en lang række demonstrationer og gav ordre om, at spioner, som forsøgte at infiltrere gruppen, skulle dræbes. [A] blev [i begyndelsen af] 2015 anholdt af myndighederne, ligesom ansøgerens bopæl blev ransaget [den samme dag] 2015. Ansøgeren var ikke hjemme, da rangsagningen fandt sted, og ansøgeren holdt sig efterfølgende skjul i syv måneder, hvorefter han udrejste af Marokko. Ansøgeren er indkaldt til mødet i Flygtningenævnet dags dato pr. brev dateret den […] 2019. Ansøgerens advokat har oplyst, at ansøgeren var bekendt med tidspunktet for mødet i Flygtningenævnet dags dato, da han holdt møde med ham [en nærmere bestemt dato inden nævnsmødets afholdelse] 2019. Flygtningenævnet finder på ovennævnte baggrund, at ansøgeren må anses for at være behørigt indkaldt til nævnsmødet. Ansøgeren har dermed ikke lovligt forfald. Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen på det foreliggende grundlag, jf. forretningsordenens § 36, stk. 1. Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om helt centrale dele af sit asylmotiv. Hans forklaring fremstår således utroværdig og konstrueret til lejligheden. Han har for det første forklaret divergerende om sin identitet, ligesom han forklaret divergerende om, hvorvidt han selv eller en anden søgte om visum til [et nærmere bestemt europæisk land]. For så vidt angår asylmotivet har han forklaret divergerende om, hvorvidt der skete anholdelse af 18.700 mennesker i forbindelse med en demonstration [i] 2011, eller om demonstranterne ikke blev anholdt men blot slået. Han har forklaret udbyggende om asylmotivet. Han har således først ved sin anden samtale forklaret, at han selv stiftede en forening, som fusionerede med [A]s forening, ligesom han også først ved anden samtale har forklaret, at han gav ordre til tortur og henrettelse af foreningens fanger. Endelig fremstår hans forklaring helt overordnet utroværdig. Det fremstår således blandt andet utroværdigt, at han, der efter sine egne oplysninger aldrig har gået i skole og hverken kan læse eller skrive, skulle være den finansielle og sammen med [A] udførende bagmand for en stor organisation, der samlede 94 klaner og arrangerede demonstrationer, som han imidlertid ikke selv deltog i. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Maro/2019/3/STRAA
