Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og født sunni-muslim, men har oplyst at være konverteret til kristendommen. Ansøgeren er oprindelig fra Marokko, men har boet i Libyen, siden han var to år. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har været politisk aktiv på Facebook. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter myndighederne i Marokko, idet han har været politisk aktiv. Han har videre henvist til, at han frygter de marokkanske myndigheder som følge af sin morbrors forhold. Endelig har ansøgeren henvist til, at han frygter sin familie og de marokkanske myndigheder, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for myndighederne oplyst, at han i 2010 var medlem af facebookgruppen [X], hvor han udgav og kommenterede systemkritiske opslag. Efter cirka en til halvanden måneds aktivitet uploadede en af ansøgerens bekendte et opslag på Facebook. I opslaget stod ansøgerens navn og adresse, at han havde arbejdet for at ødelægge Marokko, og at hvis nogen havde informationer omkring ansøgeren, skulle de kontakte de marokkanske myndigheder. Om sin frygt for myndighederne som følge af sin morbrors forhold har ansøgeren oplyst, at morbroren udrejste af Marokko for cirka 30 år siden og herefter fik asyl i Spanien. Morbroren udrejste, da ansøgeren blev født, og for at ære morbroren opkaldte ansøgerens mor ansøgeren efter morbroren. Kort tid efter morbrorens udrejse udrejste ansøgerens familie til Libyen, idet de marokkanske myndigheder chikanerede ansøgerens mor. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for myndighederne og sin familie som følge af konverteringen oplyst, at hans konvertering er kommet til familiens kendskab. Da ansøgerens mor hørte, at ansøgeren var konverteret, truede hun over telefonen med at slå ham ihjel. Flygtningenævnet finder ikke at kunne tilsidesætte ansøgerens forklaring om, at han på et tidspunkt i Libyen i en periode på 1-2 måneder tilbage i 2010 har været aktiv på hjemmesiden [X]. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at ansøgeren på den baggrund på nuværende tidspunkt skulle være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra myndighederne i Marokko. Nævnet har herved lagt vægt på, at det beror på ansøgerens egen formodning, at de marokkanske myndigheder skulle have fået kendskab til hans navn. Nævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvordan hans politiske aktivitet skulle være blevet afsløret. Under samtalen [i foråret] 2016 hos Udlændingestyrelsen har ansøgeren oplyst, at det skete ved, at ansøgerens tidligere ven [F] lagde nogle billeder på hjemmesiden [X], hvor der var offentliggjort nogle navne og en anmodning om at få bl.a. ansøgers navn. I tilknytning hertil stod der, at personerne med de angivne navne havde indrejseforbud. Under samtalen [i sommeren] 2017 har ansøgeren oplyst, at [F] offentliggjorde ansøgerens navn på sin egen Facebook-profil, og at ansøgeren fik sendt screenshots af [F]s opslag fra sine venner. Til sin advokat og for nævnet har ansøgeren oplyst, at oplysningerne om ansøgerens navn blev lagt ind på hjemmesiden [X]. Det kan heller ikke lægges til grund, at ansøgeren alene på baggrund af sit langvarige ophold i Libyen skulle være i risiko for at blive efterstræbt af de marokkanske myndigheder. Det beror endvidere kun på ansøgerens egen formodning, at drabene på to af hans marokkanske venner i Libyen skulle være sket på de marokkanske myndigheders initiativ som følge af deres politiske aktiviteter, og at ansøgeren som følge heraf skulle være i risiko for at blive efterstræbt af de marokkanske myndigheder. Nævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren i 2018 har henvendt sig til den marokkanske ambassade i Danmark og har fået udstedt marokkansk pas. For så vidt angår ansøgerens frygt for forfølgelse på grund af sin onkels konflikt med myndighederne på grund af politiske aktiviteter for over 30 år siden, er det ikke sandsynliggjort, at denne konflikt skulle medføre asylbegrundende forfølgelse af ansøgeren og hans familie ved en tilbagevenden til Marokko på nuværende tidspunkt. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at hverken ansøgeren eller hans familie har oplevet problemer som følge heraf, idet ansøgerens brødre har kunnet indrejse og opholde sig i Marokko i ferier uden at have oplevet problemer med de marokkanske myndigheder på grund af onklens tidligere politiske aktiviteter. Den omstændighed, at ansøgeren har samme fornavn som onklen, kan ikke føre til en anden vurdering. For så vidt angår ansøgerens konvertering til kristendommen bemærker nævnet, at ansøgeren efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke kan antages at risikere forfølgelse fra de marokkanske myndigheder på grund af konverteringen. Nævnet finder det heller ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Marokko skulle være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra sin familie eller andre på grund af sin konvertering. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren for nævnet har forklaret udbyggende om at have modtaget trusler fra sine venner, da hans tidligere kæreste lagde et billede af ham på Facebook, hvor han bar et kors, ligesom ansøgeren har svaret afglidende på spørgsmål om, hvem han konkret har modtaget trusler fra og hvornår. Ansøgerens mor, der er bosat i Libyen, har efter ansøgerens forklaring en gang i 2016 truet ham med, at hun ville dræbe ham, hvis det passede, at han var konverteret. Ansøgeren har herefter ikke haft kontakt med sin mor frem til for ca. 2 uger siden, hvor han kontaktede hende på grund af sin familiære situation. Moderen gav i den forbindelse udtryk for, at hun fortsat ikke havde forståelse for hans konvertering. Ansøgeren har endvidere forklaret, at hans storebror tager mere afslappet på ansøgerens konvertering. Det kan derfor ikke antages, at broren vil udsætte ansøgeren for asylbegrundende forfølgelse i den anledning, når han måtte være på ferie i Marokko. Efter de foreliggende oplysninger om truslerne fra ansøgerens mor finder nævnet ikke, at der er tale om trusler af en intensitet, som kan medføre en velbegrundet frygt for, at ansøgerens mor skulle have vilje og evne til selv at efterstræbe ansøgeren i Marokko. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2019/2/ATN
