Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og ateist. Ansøgeren har til de hollandske myndigheder oplyst, at han er statsborger i Marokko, ligesom han til sin advokat har oplyst at være fra Marokko, hvorfor han asylretligt vurderes i forhold hertil. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter sin stedmor og hendes familie. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at da han var ni år gammel, var der en voldsepisode mellem ansøgeren og stedmoderen. Ansøgeren blev i den forbindelse stukket med en kniv af stedmoderens brødre. Ansøgeren blev endvidere klar over, at der var narkotika og penge i huset. Ansøgeren anmeldte overfaldet til politiet, som ransagede huset. De fandt i den forbindelse narkotikaen og pengene. Der blev anlagt en retssag mod ansøgerens far, stedmor og hendes familiemedlemmer, men ingen af dem blev straffet, da de betalte bestikkelse. Ansøgeren blev af politiet anbefalet at forlade bopælen, da det ikke var sikkert for ham at bo der. Ansøgeren boede på gaden i Tanger, hvor han blev overfaldet af nogle personer, som angiveligt havde forbindelse til stedmoren og hendes brødre. Ansøgeren udrejste af Marokko i 2010, hvorefter han opholdt sig forskellige steder i Europa, indtil han i 2017 indrejste i Danmark. Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at behandle sagen på mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 11, og 56, stk. 3. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, påhviler det en asylansøger at meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Det følger heraf, at en udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, må sandsynliggøre den identitet og det asylgrundlag, som denne påberåber sig. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort sin identitet og nationalitet over for de danske myndigheder, samt at ansøgeren ikke har sandsynliggjort det asylgrundlag, som han påberåber sig. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om sin identitet og nationalitet. Ansøgeren er ved politirapport af [en nærmere angiven dato i sommeren] 2017 registreret som statsløs palæstinenser fra Libanon. Ansøgeren forklarede imidlertid til dombog ved Københavns Byret [en nærmere angiven dato i foråret] 2018, at han var palæstinenser fra Syrien. Dette fastholdt ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [en nærmere angiven dato i foråret] 2018, hvor han videre forklarede, at hans forældre var statsløse palæstinensere, og at han er født i […]-lejren, hvor han har boet hele sit liv indtil sin udrejse. Ansøgeren har derimod til de hollandske myndigheder oplyst, at han er marokkansk statsborger, og at han er opvokset i [bydel] i Casablanca, hvilket han til sin beskikkede advokat for Flygtningenævnet har bekræftet er korrekt. Det forhold at ansøgeren til sin partshøringssamtale med Udlændingestyrelsen [en nærmere angiven dato i sommeren] 2018 har oplyst, at han lod sig registrere som marokkansk statsborger i Holland, da han opholdt sig sammen med en gruppe marokkanere, samt da han frygtede at blive sendt til Syrien, kan ikke føre til en ændret vurdering. Dette særligt henset til, at ansøgeren også på dette punkt har forklaret divergerende. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede ansøgeren, at han til de hollandske myndigheder oplyste at være marokkansk statsborger, idet han gerne ville sendes til Marokko, og at han til de danske myndigheder ikke oplyste at være marokkaner, idet han gerne ville sendes til Palæstina. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren er kommet med en rimelig forklaring på divergenserne i sine forklaringer om sin identitet og nationalitet. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren desuden har forklaret divergerende om sine forældres nationalitet, samt om de fortsat er i live. Flygtningenævnet har desuden lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om sit asylmotiv. Ved vurderingen af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv har Flygtningenævnet tillagt det nogen vægt, at ansøgeren til de hollandske udlændingemyndigheder har oplyst et andet asylmotiv end det, han har oplyst til de danske myndigheder. Ansøgeren har til de danske myndigheder forklaret, at han udrejste af Syrien på grund af borgerkrigen, samt at regimets soldater havde omringet […]-lejren og generelt slog palæstinensere ihjel. Ansøgeren har derimod til de hollandske myndigheder forklaret, at han frygter sin stedmor og hendes familie, da de efterstræber ham, idet han forinden sin udrejse af Marokko anmeldte dem til politiet. Ansøgeren har til sin beskikkede advokat for Flygtningenævnet forklaret, at det, han forklarede til de hollandske myndigheder om sit asylmotiv, er korrekt. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har nægtet at medvirke til oplysningen af sin asylsag. Til partshøringssamtalen ved Udlændingestyrelsen [en nærmere angiven dato i sommeren] 2018 nægtede ansøgeren således at svare på spørgsmål vedrørende Marokko, herunder om sit asylmotiv. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at ansøgeren ikke på en troværdig måde har sandsynliggjort sit asylmotiv. Flygtningenævnet bemærker, at det forhold, at ansøgeren er frafaldet islam, ikke kan føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at det af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Landinfos rapport: ”Marokko: Konvertering fra islam til kristendommen” af 20. januar 2014 samt US Department of State: ”2015 Report on International Religious Freedom – Morocco” af 10. august 2016, fremgår, at ateisme ikke er kriminaliseret i Marokko. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i en reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2019/1/JABP
