Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2017. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren har oplyst, at han er marokkansk statsborger, etnisk amazigh og sufi muslim fra El Aúin, Vestsahara. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Marokko frygter, at han vil blive slået ihjel eller fængslet af det marokkanske militær, fordi ansøgerens far havde tilknytning til Polisario. Ansøgeren frygter endvidere, at han vil få økonomiske problemer. Endelig frygter ansøgeren de generelle forhold i Vestsahara. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hans far i hele sit liv var tilknyttet Polsario. Ansøgeren var ikke selv tilknyttet grupperingen, men han deltog i adskillige demonstrationer mod det marokkanske militær. Ansøgeren deltog sidste gang i en demonstration i 2011. I 2013 blev ansøgerens far slået ihjel af det marokkanske militær grundet sin tilknytning til Polisario. I perioden fra 2011 til 2014 blev ansøgerens bopæl opsøgt flere gange af den marokkanske efterretningstjeneste, mens ansøgeren ikke var hjemme. De ransagede bopælen, hvorefter de forlod stedet. Ansøgeren udrejste af Marokko i 2014. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med de marokkanske myndigheder til grund, idet forklaringen på afgørende punkter fremstår divergerende og udbyggende og derfor forekommer konstrueret til lejligheden. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2017 har forklaret, at han ikke personligt har været opsøgt eller oplevet nogen problemer med det marokkanske militær, og at han udrejste fra Marokko på grund af livsvilkårene og den generelle frygt. Han har videre forklaret, at han ikke har haft nogen konflikter med myndigheder, privatpersoner, grupperinger, organisationer eller familiemedlemmer. For så vidt angår ansøgerens deltagelse i demonstrationer har han forklaret, at han begyndte at deltage i demonstrationerne, da han var barn, og at han i øvrigt ikke har oplevet personlige problemer med myndighederne i forbindelse med sin deltagelse i demonstrationer i perioden fra 2011 og til udrejsen i sommeren 2014. I et brev fra Dansk Flygtningehjælp [fra vinteren] 2017 fremgår det blandt andet, at ansøgeren [i begyndelsen af vinteren] 2017 over for Dansk Flygtningehjælp derimod har forklaret, at den marokkanske efterretningstjeneste har været på hans bopæl og søgt efter ham i 2014, kort tid inden ansøgeren flygtede fra Marokko. Ansøgeren har i øvrigt divergerende under nævnsmødet forklaret, at hans deltagelse i demonstrationer begyndte i 2006, og han har videre forklaret, at han var eftersøgt af myndighederne i perioden fra 2011 til 2014, og at myndighederne opsøgte hans bopæl tre til fire gange. Ansøgeren har i øvrigt divergerende forklaret for nævnet, at han udrejste af Marokko omkring seks måneder efter farens død, og at faren blev slået ihjel i januar eller foråret 2013. Flygtningenævnet finder ikke, at de nævnte divergenser kan henføres til tolkeproblemer, idet der henvises til, at det i referatet af oplysnings- og motivsamtalen er anført, at samtalen er foregået på arabisk, som ansøgeren har oplyst, at han taler og forstår. Det fremgår endvidere, at ansøgeren har vedstået indholdet af samtalereferatet, efter at referatet er blevet oversat. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren har svaret afglidende og upræcist på flere spørgsmål under nævnsmødet og nævnet tillægger det i øvrigt betydning for ansøgerens generelle troværdighed, at ansøgeren efter oplysnings- og motivsamtalen ikke har ønsket at afgive forklaring for Udlændingestyrelsen under senere samtaler, hvortil han er blevet indkaldt.Flygtningenævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Marokko vil være i en konkret og individuelt begrundet risiko for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Marokko/2018/20/LINB
