Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Marokko. Indrejst i 2012.
Flygtningenævnet udtalte:
”Flygtningenævnet har ikke fundet grundlag for at behandle sagen på et mundtligt nævnsmøde, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 9, og 56, stk. 3. Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim af trosretning fra Meknas, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Marokko frygter at blive slået ihjel af sin bror, idet broren ikke billiger ansøgerens ægteskab med hendes herboende ægtefælle. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at hendes bror, der er stofmisbruger og kriminel, og som flere gange har været eftersøgt af det marokkanske politi, tidligere har udsat ansøgeren for voldelige overgreb samt trusler. I 2008 mødte ansøgeren i hjemlandet en mand, der er dansk statsborger, som hun blev forelsket i og efterfølgende giftede sig med den 23. november 2009 i hjemlandet. Ansøgeren fik herefter af sin mor at vide, at ansøgerens bror var imod ægteskabet, idet det ikke var indgået på traditionel vis, og at broren derfor i 2009 overfor ansøgerens mor havde truet med at slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren anmeldte ikke brorens overgreb eller trusler mod hende til de marokkanske myndigheder, idet hun frygtede brorens reaktion. En måned senere udrejste ansøgeren af hjemlandet for at være sammen med sin ægtefælle i Danmark. Ansøgeren har ikke efterfølgende været i kontakt med sin bror. Senest i 2013 har ansøgeren været tilbage i Marokko, hvor hun i anledning af sin fars begravelse opholdt sig hos sin mor i omkring fem måneder. Ansøgerens bror har efter farens død fået status som familiens overhoved og har bosat sig på familiens bopæl. Ansøgerens mor har anmeldt ansøgerens bror for dennes truende adfærd, misbrug og hærgen på familiens bopæl til det marokkanske politi, men politiet har ikke fulgt op på anmeldelsen. Uanset om Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om konflikten med sin bror til grund, finder Flygtningenævnet ikke, at det kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder, at konflikten med ansøgerens bror, der er af privatretlig karakter, ikke er af en sådan karakter, intensitet eller aktualitet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Marokko risikerer æresrelateret vold eller æresdrab. Flygtningenævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at brorens trussel i 2009 mod ansøgerens liv alene blev fremsat overfor ansøgerens mor, ligesom ansøgerens bror ikke på nogen måde har truet ansøgeren efter hendes udrejse til Danmark i 2010. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren under sine ophold i Marokko i perioden fra 2010 til 2013 – senest under et fem måneders ophold hos familien i Marokko i 2013 – ikke har oplevet problemer med broren. Oplysningerne om, at ansøgerens bror i denne periode var på flugt fra myndighederne og derfor kun lejlighedsvis kom til familiens bopæl, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Marokko må henvises til at søge de marokkanske myndigheders beskyttelse, såfremt hun måtte opleve konflikter med sin bror eller hans eventuelle kriminelle netværk. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke på noget tidspunkt har henvendt sig til de marokkanske myndigheder og anmeldt sin bror, hverken for voldelige overgreb eller trusler. Nævnet finder på den baggrund ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ikke vil kunne opnå den fornødne beskyttelse fra myndighederne. Flygtningenævnet bemærker herved, at ansøgeren til sagen har oplyst, at hun ikke har eller tidligere har haft konflikter med myndighederne i Marokko. Oplysningerne om, at ansøgerens mor har anmeldt ansøgerens bror for hans misbrug og opførsel mod familien, og at det marokkanske politi ikke har fulgt op på anmeldelsen, kan ikke føre til en ændret vurdering af sagen. Det oplyste om, at ansøgerens konflikt med broren skulle være forværret efter farens død i 2013, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter at være blevet pålagt at udrejse straks efter Udlændingestyrelsens afvisning af hendes familiesammenføringsansøgning i januar 2014 først søgte asyl i juni 2015. Flygtningenævnet har ved afgørelsen inddraget de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder Landinfos respons af 18. juli 2014 ”Marokko: Vold mot kvinner”. Det fremgår af oplysningerne, at der ikke findes en kultur for æresdrab i Marokko i den betydning, at omgivelserne forventer, forstår og accepterer drab på kvinder for at genoprette familiens ære. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Marokko vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2017/16/JOL/MGO
