Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Marokko. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2012. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra […], Casablanca, Marokko. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til hjemlandet frygter at blive slået ihjel af de personer, der overfaldt ham, mens han boede i Casablanca. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at han ikke kan vende tilbage til hjemlandet, idet han ikke har nogen penge, og idet han familie er dårlig, ligesom han har henvist til, at han har oplevet at blive diskrimineret af politiet og af andre mennesker i hjemlandet. Flygtningenævnet skal indledningsvist bemærke, at ansøgeren fremtræder med den fornødne modenhed til at gennemgå en asylsagsbehandling. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren har besvaret de stillede spørgsmål på en måde, der har vist, at han har forstået spørgsmålene og deres betydning. Videre bemærkes, at nævnet i sin vurdering har taget hensyn til, at ansøgeren af Udlændingestyrelsen er vurderet menneskehandlet. Uanset om det efter ansøgerens forklaring må lægges til grund, at han i Marokko, som han forlod som cirka ti-årig, har været udsat for vold fra familie og bander og som gadebarn har været tilbageholdt af politiet, finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden nu vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse fra myndighederne eller for overgreb fra andre, som han ikke kan søge myndighedsbeskyttelse imod. I den forbindelse henvises blandt andet til Udlændingestyrelsens rapport fra marts 2017, ”Morocco – Situation of Unaccompanied Minors”. Betingelserne for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2, findes herefter ikke opfyldt. Det bemærkes endeligt, at de generelle forhold i Marokko ikke i sig selv kan føre til, at ansøgeren meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Maro/2017/15/SSM
